Forestillinger

Co-produktion af Teatret Gruppe 38 og teaterRUM

VIL DU GEMMES ELLER GLEMMES

Vil du brændes, begraves, frysetørres, gemmes eller glemmes?
Begraves, tak.
Med jord på?
Ja, tak.
Så skal du lige huske at lukke munden.

Hvad ser vi, når vi kigger ind i barndommens landskaber?
Hvad ser børnene, når de smugkigger ind bag gardinerne?

En forestilling om erindring; fuld af humor og stille sørgmod.
Om alt det, der var. Om de mennesker, skæbner, forståelser og misforståelser, der formede os for evigt, og gjorde os til dem, vi er.



Dansk Teater 300 År – hyldest til arven efter Holberg

I anledning af Dansk Teater 300 år kigger vi på arven efter Holberg, når vi efter forestillingen d. 23. september kl. 19.30 fejrer dagen med en hyldest til den demokratisering af scenekunsten, Holberg støbte kuglerne til…og naturligvis med en fælles skål. Arrangementet kræver ikke ekstra billet, og er naturligvis frivilligt.


 

”Jordnært dejligt og samtidig kæmpestort i sin eksistentielle udstrækning og poetiske dybder”

En meget vellykket sanselig, fragmentarisk og poetisk fortælling. Gardinet eller sløret foran ens barndom blæses eller løftes lidt væk og husker os på, hvordan det var den gang. Den handler dermed også om erindring.

Hvis du endnu ikke har stiftet bekendtskab med Teatret Gruppe 38, så er dette en oplagt mulighed.

Vi kan mærke fortællingen og nærværet, der så ofte kendetegner forestillingerne på Teatret Gruppe 38.

  • Aldersgruppe:

    Voksne uden og med børn fra 9 år
  • Varighed:

    50 min.
  • Scene

    Teatersalen
  • Medvirkende og dramatikere

    Lars Dammark
    Bodil Alling
  • Musik af

    Frédéric Chopin
    Søren Søndberg
  • Lyddesigner/arrangør

    Søren Søndberg
  • Visuel designer

    Olivier Guillemain
  • Tekniker

    Søren la Cour
  • Teknikerassistent

    Lars K. Olesen
  • Konsulenter

    Catherine Poher
    Paolo Cardona
  • Seniorteater55+ (20.09.2022 kl. 17.00):

    Forestilling, en kop kaffe og et stykke kage for 85 kr.

    Tilbuddet gælder for alle på 55 år+, der har købt billettypen "Seniorteaterbillet55+".

    OBS: Der er et begrænset antal af billettypen til salg, og tilbuddet gælder kun til ovenstående tidspunkt - og for personer med ovenstående billettype.
  • Spilledatoer

    20. september kl. 10.00
    20. september kl. 17.00
    21. september kl. 10.00
    21. september kl. 11.30
    22. september kl. 10.00
    22. september kl. 11.30
    23. september kl. 19.30
    24. september kl. 16.00

Handikapfaciliteter

Teatrets sale, toiletter osv. er i stueplan uden høje dørtrin.
Kontakt venligst teatret før du skal ind og se en forestilling, hvis du er kørestolsbruger. Så kan vi sammen finde ud af, hvordan vi giver dig den bedst mulige plads under den pågældende forestilling.

Enkelte forestillinger kan være dårligt egnede for kørestolsbrugere – i så fald er det oplyst under Info nederst på den enkelte forestillingsside.

Teatrets administration er på 1. sal, hvortil der desværre kun er adgang via trapper.

Parkeringsforhold

Det er muligt at parkere kort fra Teatret Gruppe 38, både uden og mod betaling. Læs mere