VINTERKONCERT: MENS VI LÆNGES

Mange af os længes, når vinteren er over os. En længsel, der suger sig fast i både livrem og seler.

Vi kan længes efter sne og klar frost i januar – eller forårets komme?
HVORNÅR KOMMER DET?!!

Måske længes vi efter en verden, der var engang; eller den altoverskyggende kærlighed. Eller bare et stykke med ost pyntet med et stykke skælvende sky.

Vi byder indenfor til en intim vinterkoncert, hvor musik, sange og tekster alle kredser om længslen, uroen og kræser for glæden i kroppen!

Du er velkommen til at nyde drikkevarer under koncerten.

Velkommen.

EN SAND RØVERHISTORIE

Årets decemberforestilling: Frit efter Selma Lagerlöfs Legenden om juleroserne.

Publikum ligger i hængekøjer under en strålende himmel og hører og ser og mærker denne vidunderlige
gamle, mystiske legende.

Det er farligt at bevæge sig ind i Görringeskoven, for dér kan man blive overfaldet af det værste røverpak.

En iskold vinterdag går en gammel munk og hans unge lærling alligevel dybt ind i skoven, for de har hørt en røverhistorie om et vidunderligt mirakel.
Og den er næsten for god til ikke at være sand.

 

ANDROKLES OG LØVEN

Læg dig i en hængekøje for at mærke og høre og se en medrivende historie om slaven Androkles.

Hed som en ovn Trøstesløs tør. Et glødende sandhav under solens ildebrand Ikke et træ, der kan give kølende skygge.
Sådan er Libyens ørken.

Her vakler Androkles på bare fødder hen over det glohede sand.
Han stønner af tørst og trygler om vand.
Men ingen hører ham, der er kun sand og sand.
Sand i øjnene og sand i munden. Sand til alle sider.

Androkles er slave, solgt til en romersk købmand. Da han bliver beskyldt for tyveri, må han flygte ud i ørkenens brændende sol
for at undgå at blive kastet for løverne. Pludselig, midt i den bælgmørke nat, lyder et brøl så højt, at Androkles’ hjerte fryser til is.

 

TÆNK, HVIS MAN HAVDE EN REJSEGRAMMOFON

En hyldest til Karen Blixen, kunsten og livet.

Bjergene lukker sig om en lille by, hvor tavse brune kjoler og sorte frakker kigger duknakkede mod jorden; de spiser klipfisk og øllebrød og synger alt for stille i kirken om søndagen.
Men så er der Viola.

Det her er historien om Viola.

TÆNK, HVIS MAN HAVDE EN REJSEGRAMMOFON modtog Årets Reumert (Årets særpris) og Årets Særpris uddelt af CPHCulture.

 

ILT FESTIVAL 2025

En verden af oplevelser venter dig, når ILT Festival trækker et alsidigt udpluk af verdens bedste scenekunst til Aarhus.

ILT Festival byder på nye oplevelser og overraskelser for alle – både i teatersale og på gadeplan.
Festivalen præsenterer nogle af de mest anerkendte internationale kunstnere, og under festivalen kan du opleve alt fra klassisk drama til dans, installationer og musikalske forestillinger.

Oplev et festivalprogram, der imponerer, forundrer og fortæller om samtidsrelevante emner på nye måder – og tilbyder både publikum og branchen ny inspiration.

Se hele programmet og køb billetter fra den 18. februar

Fra den 18. februar 2025 kan du se alle forestillinger på programmet for ILT Festival 2025 – og købe billetter.

Vis mig hele programmet. 

 

Køb dit festivalarmbånd nu

Armbånd til ILT Festival 2025 koster 100,- og giver følgende fordele:

  • Adgang til at købe billetter til festivalens forestillinger med 25 % rabat
  • Adgang til at købe billetter 24 timer før alle andre
  • 25 % rabat i festivalbaren

 

Hvad, hvem og hvor?

ILT Festival arrangeres af Aarhus Teater, Teatret Svalegangen og Teatret Gruppe 38 i samarbejde med byens øvrige scener og en række lokale samarbejdspartnere.
Festivalen finder sted hvert andet år og blev afholdt for 8. gang i 2023 med et program fuld af scenekunst i alle genrer.
Måske husker du balletforestillingen FINALE der spillede højt oppe på Domkirketårnet? I maj 2025 går det løs igen.

Mere information følger, og du kan holde dig orienteret via både vores og ILTs sociale medier.

Se mere om ILT Festival.

 

teatret gruppe 38 logo

teatret svalegangen

aarhus teater logo

DOC LOUNGE: Our Blood is Wine

For Georgien er genetableringen af landets gamle traditioner for vinproduktion et betydningsfuldt skridt på rejsen mod at genfinde en national kulturel identitet efter flere års invasioner. Vi inviterer til indsigtsgivende dokumentarfilm og vinsmagning med den danske premiere på Our Blood is Wine. Bemærk: Begrænset antal pladser. 

I filmen udforsker instruktør Emily Railsback og den prisbelønnede sommelier Jeremy Quinn genetableringen af ​​8.000 år gamle, georgiske vinfremstillingstraditioner, der næsten gik tabt, imens landet var under det sovjetiske regime.

Filmen giver et nuanceret billede af Georgien – en  kompliceret og spændende nation, der har været ramt af flere udenlandske invasioner. Genoplivningen af landets ​​traditionelle vinfremstilling spiller en central rolle i landets vej til at genfinde sin identitet og kulturhistorie.

Efter filmen interviewer DOC LOUNGE den georgiske vinproducent Ketevan Berishvili fra Go Go vin, der portrætteres i filmen – en ung kvindelig vinproducent.

Under filmen giver sommelier og ass. prof. Qian Janice Wang en vinsmagning og introducerer nogle af de specielle smage fra Georgien.

Pris: 200 kr inkl. film, vinsmagning med ass. prof Qian Janice Wang og Domen Prešern samt mad.

Tid: kl. 17.00-ca. 21.30.

Bemærk venligst, at der er et begrænset antal billetter til salg, og at filmen har engelske undertekster (vinsmagning og interview foregår også på engelsk).

 


Arrangementet organiseres af DOC LOUNGE Aarhus, der også varetager billetkøb.


 

DEN HELLIGE NAT

En fortælling om lyset og mørket – en fortælling fra hjertet.

Det larmer og regerer på jordkloden,
der stædigt svæver gennem Himmelrummet.
Det larmer fra digitale rumraketter.
Fra unger, der skriger, og soldater der tramper.
Fra mødre og fædre – og hunde der gør.

Midt i menageriet bliver et barn født,
og der bliver helt, helt stille.
Hele verden holder vejret for ikke at forstyrre
Den Hellige Nat.

En sprød og sansemættet forestilling om den nat, da Himmelen rørte jorden.

NATVISNING AF DEN HELLIGE NAT

Kom med når vi sammen spreder lys og varme i den mørke og kolde tid. Oplev forestillingen DEN HELLIGE NAT til vores “natvisning” d. 18. dec. kl. 21.30. Arrangementet  er inkl. en dejlig skål godnatsuppe lavet af vores egen eminente huskok Jakob Vinkler.

Der er en ekstra betaling pr. billet på 30 kr. pr. billet til dette arrangement for suppen.

Vi glæder os til at se jer til en julemagisk aften i december.

 

Danner

En grevinde af folket

Historien om Grevinde Danner er én af de mest spektakulære i Danmarkshistorien. Louise Rasmussen blev i 1815 født i rendestenen som følge af et overgreb på hendes ugifte mor. Men hun gjorde op med samfundets patriarkalske forventninger – og tidens normer gav hun fanden i.

Hun elskede to af landets mest magtfulde mænd, avisudgiveren Carl Berling og Kong Frederik 7., som hun giftede sig med. Det bedre borgerskab stod i kø i forsøg på at ydmyge hende, men grevinden og kongen blev trofast stående ved hinandens side. Og imens blev enevælden ophævet, Danmarks Grundlov underskrevet og de første socialreformer indført.

 

Forestillingen er blevet til i samarbejde med Krise- og videnscentret Danner, der arbejder for kvinder og børns rettigheder. Danner spilles i Gruppe 38’s teatersal – og ikke på vand.

OTTO

Otto er et altopslugende ønskebarn. Bogstaveligt talt.
Tag familien med til en musikalsk iscenesættelse af et gammelt tjekkisk eventyr om grådighed.

Niels og Marie ønsker sig inderligt et barn, men det lykkes aldrig for dem.
En dag kommer Niels hjem fra skoven med et stykke brænde, der ligner et barn.
Maries begejstring vil ikke tøjres, og hun tager kæppen til sig, som var det et rigtigt barn.

De kalder barnet for Otto, og han er altid sulten. Han æder alt, hvad de ejer og mere til. Han er umættelig.
Det ligner en katastrofe. Men mon ikke hjælpen kommer til sidst?

Se en forestilling for  børn og voksne, der fodrer fantasien og giver plads til fortolkning.

 

Hvorfor snakker vi ikke om mig?

En satirisk fortælling om selvet.

“Skal du dele alt med alle?… eller kan det være, at din historie nogle gange er ligegyldig? Og hvad gør du, når din egen mor ikke orker dig mere?”

Med en satirisk skildring af kvinden anno 2018, undersøger komiker- og skuespillerduoen Flæs, hvordan nutidens behov for selviscenesættelse udfordrer fællesskabet og de nære relationer mellem mennesker.

Hvorfor snakker vi ikke om mig? tager udgangspunkt i hverdagssproget fra sociale medier – en betydelig del af den populære poesi, vi omgiver os med i dag.

Oplev Sofie Jo Kaufmanas og Mette Søndergaard Nielsens spydige, men kærlige skildring af det moderne menneskes hang til selvpromovering i en forestilling, der bevæger sig i grænselandet mellem teater og comedy.

Forestillingen er produceret i samarbejde med instruktør og dramatiker Kamilla Wargo Brekling.

https://vimeo.com/284362358

https://vimeo.com/284363265