Info

Teatret Gruppe 38’s kontor er juleferielukket fra den 20. december-4. janaur. Husk: Du kan til en hver tid købe gavekort og billetter her på hjemmesiden – og modtage begge dele direkte i din mail-indbakke med det samme.

BARE VENT

Kunsten at leve er besværlig.
Kom med til en ordløs, absurd klovneforestilling, der udforsker kærlighedens og livets kompleksitet.

Den ordløse forestilling BARE VENT følger to naive sjæle. En kvinde og en mand, der kæmper med at finde livets melodi i et poetisk og melankolsk univers.

Som alle andre tumler de også med modløshed, overmod, sårbarhed, sejre og nederlag.
Og de to udvikler en dyb og betingelsesløs hengivenhed for hinanden.

BARE VENT demonstrerer kærlighedens nødvendighed i en tragikomisk tone, hvor gråd og grin går hånd i hånd.
Man kan ikke undgå at røres over de to personers troskyldighed og over alt det, der ikke behøver at blive sagt.