Edith Piaf
Fra gadesanger til legende
Kærlighed, morfin og mirakler.
Edith Piaf (1915-1963) var en af Frankrigs mest elskede sangerinder i det 20. århundrede. I løbet af sin karriere som varité- og koncertsangerinde fik hun, grundet sin smukke stemme, kaldenavnet La Môme Piaf (Spurven).
Musikforestillingen Edith Piaf er et intenst, underholdende indblik i sangerindens liv – fra fattigdom til berømmelse – præsenteret igennem teatralske fortællinger og fortolkninger af hendes mest kendte sange. Et liv fuld af romantisk længsel, personlige tragedier, morfin og tabletter. Men også af succes, tro og kærlighed.
Edith Piaf huskes blandt andet for klassikere som La vie en rose, Non, je ne regrette rien og Hymne à l’amour.