FØDT AF ET SYSKRIN

Med sine to hænder og indholdet af en syæske fremfører den spanske dukkefører Javier Aranda et helt liv under ENESTÅENDE Festival 2025. Se en sjov
og underfundig forestilling for voksne – og børn fra 8 år.

Et strejf af galskab og varm humor strømmer ud af denne charmerende skildring af menneskelivet
– fra fødslen, gennem kærligheden, til den uundgåelige afslutning, når sjælen flyvervidere.

Aranda puster liv i sine hænder, og dermed i uimodståelige karakterer.
Med præcision udtrykker han universelle aspekter af menneskelivet; de skrøbelige øjeblikke, hvor vi alle kan mødes.
Han skildrer livet fra fra alle sider: Absurd, komisk, sandt.
Og så er det slut.

Her er en forestilling i lille skala, der er stor og berigende kunst.
Aranda udtrykker alle aspekter af det, der gør os til mennesker, og han gør det i dukkernes ligefremme, uforskønnede sprog.

Det er genialt – og meget sjovt.

FØDT AF ET SYSKRIN har opnået international anerkendelse og har modtaget flere scenekunstpriser.

 

Om Javier Aranda

Javier Aranda er kendt for sine unikke og poetiske forestillinger,
hvor han med stor dygtighed anvender sine hænder og hverdagsting til at fortælle menneskelige historier – ofte helt uden ord.

Aranda formår at give liv til objekter og skabe stærke følelsesmæssige oplevelser, ofte med et humoristisk og varmt præg.
Hans forestillinger er kendetegnet ved kreativitet, håndværksmæssig kunnen og en særlig evne til at formidle det store i det små, så både børn og voksne fanges af fortællingen.

 

hånddukke i kurv

 

ENESTÅENDE Festival

Under ENESTÅENDE Festival præsenterer vi både danske og internationale, medrivende forestillinger, der bliver fremført af én skuespiller.
Og du skal være vågen: Flere af forestillingerne spiller kun én enkelt dag.

Vis mig mere om ENESTÅENDE Festival.

HVORFOR BARNET KOGER I POLENTAEN

Gå ikke glip af denne nye musikdramatiske monolog med Pia Rosenbaum under ENESTÅENDE Festival 2025.
En stærk fortælling om, hvordan flugt, hjemløshed og fremmedgørelse påvirker mennesker.

Hvorfor barnet koger i polentaen er en iscenesættelse af en prisbelønnet og internationalt anerkendt roman skrevet af
den rumænske forfatter Aglaja Veteranyi.

I forestillingen følger vi en ung pige og hendes cirkusfamilie, der flygter fra det kommunistiske diktatur i Rumænien i 1970’erne.

Familien optræder verden over og er fanget i et nomadisk cirkusliv.
Den kaotiske tilværelse og barnets begrænsede forståelse for de politiske sammenhænge, driver pigen og hendes søster ind i fantasiens verden.

Sammen finder de på absurde historier for at distrahere sig selv – for eksempel den om barnet, som koger i polentaen.

De to unge pigers historier er et mentalt tilflugtssted i en ustabil opvækst, og forestillingen skildrer rodløshed og hjemløshed gennem et barns perspektiv.

Fortællingen, der emmer af sort humor, trækker tråde til den nu afdøde forfatter Aglaja Veteranyis egen barndom.

Her får du grotesk humor blandet med musik, billedkunst og cirkusstemning. Historien går lige til hjertet, fortalt, som den er, med smerte og alvidenhed.

 

Om Pia Rosenbaum og Teater Katusha

Teater Katusha er ledet af billedkunstner og scenograf Thomas Kolding og skuespiller Pia Rosenbaum.
HVORFOR BARNET KOGER I POLENTAEN er teatrets tredje dramatisering af en roman.
De to tidligere Krigen har ikke et kvindeligt ansigt og Oberstinden har også spillet på Teatret Gruppe 38.

Pia Rosenbaum har arbejdet alsidigt inden for scenekunst, film og tv i over 50 år – og er en anerkendt fortæller og ”monologist”.
Rosenbaum arbejder også som instruktør og dramatiker, og hun behandler ofte eksistentielle og historiske temaer i sine forestillinger.

 

ENESTÅENDE Festival

Under ENESTÅENDE Festival præsenterer vi både danske og internationale, medrivende forestillinger, der bliver fremført af én skuespiller.
Og du skal være vågen: Flere af forestillingerne spiller kun én enkelt dag.

Vis mig mere om ENESTÅENDE Festival.

HÅNDHOLDT

Tag børn og voksne med til en ordløs dukketeaterforestilling med komik og poesi.

Se en lille men dybsindig forestilling, centreret omkring hænder og deres symbolske kraft.

Vores hænder kan skabe næsten alt. Fra sublim skønhed til de forfærdeligste grusomheder.

Guillem Albàs hænder tager os i denne forestilling med på en rejse, der minder os om vigtigheden af menneskelighed og fællesskab
i en verden fuld af tilsyneladende uendelig digital stimulering.

 

HÅNDHOLDT er dukketeater, dans, cirkus, klovneri og magi; alt sammen frembragt ved brug af Albàs egne hænder og ganske enkle virkemidler.
Se en opslugende forestilling, hvor humor og følelser smelter sammen i små, letforståelige historier.

 

 

Om Guillem Albà

Guillem Albà er en klovn og scenekunstner med sit eget sprog.
Han er født ind i en familie, der arbejder professionelt med dukketeater, og hans forestillinger udgør et uimodståeligt kunstnerisk univers,
der konstant udvikler sig og kombinerer discipliner som klovnekunst, dukke- og objektteater, musik og fysisk teater.

Mange af hans forestillinger er tekstløse og skifter mellem humor, poesi og absurditet – alt sammen med minimal scenografi og stort fysisk nærvær.
Albà har modtaget flere nationale og internationale priser. HÅNDHOLDT har også høstet priser på flere festivaler.

 

Mand holder hånddukke i strakt arm og gestikulerer

 

ENESTÅENDE Festival

Under ENESTÅENDE Festival præsenterer vi både danske og internationale, medrivende forestillinger, der bliver fremført af én skuespiller.
Og du skal være vågen: Flere af forestillingerne spiller kun én enkelt dag.

Vis mig mere om ENESTÅENDE Festival.

VAN PAEMEL-FAMILIEN

Åbning af ENESTÅENDE Festival 2025:

Se noget så sjældent som en monolog med 13 karakterer – en anmelderrost og prisbelønnet nyfortolkning af en klassiker, du ikke må gå glip af.

En helt særlig, både tung og lun, forestilling åbner ENESTÅENDE Festival, når Valentijn Dhaenens besøger Aarhus.
VAN PAEMEL-FAMILIEN er en fortælling om klasseskel, social ulighed og generationskløft.
Forestillingen skildrer både historiske bevægelser og evigtgyldige spørgsmål, der taler til vores samtid.

 

En flamsk klassiker i imponerende nyfortolkning

Se en original fortolkning af et klassisk drama fra 1903, skrevet af den flamske forfatter og dramatiker Cyriel Buysse
– en af de mest betydningsfulde naturalisme-kunstnere i Belgien.

Hele Van Paemel-familiens skæbne, gennem flere generationer, bringes her til live af én skuespiller ved snedig brug af teknologi.
Soloforestillingen her er altså et eksempel på storartet kreativitet og virtuositet.
Gå ikke glip af chancen for at opleve en nyskabende og humor-rig iscenesættelse af et klassisk drama, fremført af en af tidens fremmeligste belgiske skuespillere.

 

a man dressed as a woman from 1800

 

Danske undertekster

Forestillingen spilles på flamsk, men med danske undertekster på storskærm.

 

Om skuespiller Valentijn Dhaenens

Den belgiske forfatter og skuespiller Valentijn Dhaenens har medvirket i både film og teaterforestillinger.
Han er medstifter af det turnerende teater SKaGeN, og har i den sammenhæng rejst verden rundt med flere anmelderroste soloforestillinger.

Dhaenens har senest bl.a. medvirket i den nye film Our Girls af den Oscarbelønnede instruktør Mike Van Diem.

Skuespiller Valentijn Dhaenens modtog prisen Bedste Skuespiller af Belgiens Skuespillerforening i 2022 for sin indsats i VAN PAEMEL-FAMILIEN.

 

Om Cyriel Buysse

Forfatteren Cyriel Buysses arbejde er præget af en sympati for “den almindelige
mand” og en levende, socialrealistisk skildring af livet på landet.

VAN PAEMEL-FAMILIEN er Cyriel Buysses mest berømte skuespil og et centralt værk i den flamske naturalistiske litteratur.

 

ENESTÅENDE Festival

Under ENESTÅENDE Festival præsenterer vi både danske og internationale, medrivende forestillinger, der bliver fremført af én skuespiller.
Og du skal være vågen: Flere af forestillingerne spiller kun én enkelt dag.

Vis mig mere om ENESTÅENDE Festival.

 

MIN SØSTER ER EN HAVFRUE

Oplev en hjertegribende og visuelt smuk monolog om at føle sig overset af sine nærmeste.
Lars Dammark spiller MIN SØSTER ER EN HAVFRUE under ENESTÅENDE Festival 2025.

Han står lige foran os. En granvoksen mand. Han skildrer varmt og underfundigt sit ophav.

Der er for så vidt kærlighed nok. Men en søster kræver forældrenes opmærksomhed.
Og efterhånden, som han dykker ned i barndommens land og det lidt skæve familieforhold,
får vi øje på sorgen over at være overset og en smertefuld kamp for at tilpasse sig sin usynlighed.

Han er en voksen mand med et evigt ønske om at høre til.

 

 

Om Lars Dammark

Lars Dammark er uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater og leder i dag det prisbelønnede turnéteater teater Rum.

Dammark arbejder også som dramatiker og instruktør,
og hans arbejde, både bag og på scenen, er kendetegnet af en stærk tilstedeværelse og en lun nærhed.

Han skildrer ofte komplekse og nuancerede fortællinger – med en kombination af kraft og sårbarhed,
der gør hans præstationer særligt troværdige.

 

lars dammark i forestillingen MIN SØSTER ER EN HAVFRUE_teater Rum og Teatret Gruppe 38

 

ENESTÅENDE Festival

Under ENESTÅENDE Festival præsenterer vi både danske og internationale, medrivende forestillinger, der bliver fremført af én skuespiller.
Og du skal være vågen: Flere af forestillingerne spiller kun én enkelt dag.

Vis mig mere om ENESTÅENDE Festival.

 

 

ENESTÅENDE FESTIVAL 2025

Velkommen til Danmarks største monologfestival.

ENESTÅENDE Festival præsenterer et udpluk af tidens bedste soloforestillinger.
Vi hylder genrens yderst alsidige formater, og helt særlige kontakt til dig som publikummer.
Samtidig fremhæver festivalen skuespillerens enestående evne til at fremføre en fortælling, så den mærkes og vækker genklang på alle stolerækker.

Festivalen præsenterer både danske og internationale soloforestillinger, vi har udvalgt særligt for deres originalitet, kvalitet og væsentlighed.
Og du skal være vågen: Flere af forestillingerne spiller kun en enkelt aften eller eftermiddag.

Festivalprogrammet byder på lun humor, smuk musik og gribende drama. Programmet indeholder både forestillinger,
der kun henvender sig til det voksne publikum og forestillinger, der også er rettet mod større børn fra 8 år.

Teatret Gruppe 38 organiserer og præsenterer ENESTÅENDE Festival hvert andet år.

 

Kom med og se ENESTÅENDE, ægte og originalt teater.

 

NB: Find mere uddybende forestillingsbeskrivelser og køb billet på den enkelte forestillingsside.
Husk at du kan bruge både sæsonkort og abonnement-rabat til ENESTÅENDE FESTIVAL (vis mig mere om abonnement-rabat). 

 

 

PROGRAM 2025

 

mange mennesker sidder og står med tøj på fra 1800-tallet, og de kigger ind i kameraet

24.-25. okt.
VAN PAEMEL-FAMILIEN
SKaGeN & De Studio (BE)

Åbner ENESTÅENDE Festival 2025:
Se noget så sjældent som en monolog med 13 karakterer. Her er en prisbelønnet nyfortolkning af en klassiker du ikke må gå glip af.

Forestillingen spiller med danske undertekster.

 


 

hånd der udgør en dukke, der løber

26. okt.
HÅNDHOLDT
Guillem Albà (ES/CAT)

Tag børnene – og de voksne – med til imponerende og ordløs dukketeater med komik og poesi.

Se en lille, men dybsindig forestilling, der med både humor og alvor skildrer menneskehåndens symbolske kraft.
Forestillingen er en perle for alle fra 8 år og op. Kom med eller uden børn.

 


 

mand står med hænderne samlede og kigger til siden

28. okt.
OBSESSED
Teaterkompagniet REVERS (DK)

Monologen OBSESSED tager publikum med ind i angstens dominerende greb, hvor idéen om kontrol og orden forvrænges.

Få et særligt indblik i tvangstankernes mønstre og heftige greb i de mennesker, der er ramt af dem. En forestilling fuld af både smerte og håb.

 


 

to fødder i grå høje hæle

29. okt.
BABEL, BABEL, BABEL
Nordisk Teaterlaboratorium (DK)

Kom med til en grotesk kabaret med humor, ironi og lidenskab.

Langsomt drages vi dybt ind i kærlighedens og livets afkroge, med både lethed og alvor.

 


 

pia rosenbaum smiler på collage med cirkusartist i baggrunden

30.-31. okt.
HVORFOR BARNET KOGER I POLENTAEN?
Pia Rosenbaum og Teater Katusha (DK)

Gå ikke glip af denne nye musikdramatiske monolog med Pia Rosenbaum.

Forestillingen er baseret på romanen af samme titel, skrevet af den prisbelønnede rumænske forfatter Aglaja Veteranyi.

 


hånddukke der forestiller en mand

1. nov.
FØDT AF ET SYSKRIN
Javier Aranda Company (ES)

Med sine hænder og indholdet af en syæske fremfører dukkefører Javiér Aranda, på enormt underholdende vis, et helt liv.
I al dets pragt og mangel på samme.

Se en sjov og underfundig forestilling for voksne og børn fra 8 år. Kom med eller uden børn.

 


 

mand med dykkerbriller ligger og kigger på kameraet med blå baggrund

2. nov.
MIN SØSTER ER EN HAVFRUE
Teatret Gruppe 38 og teater Rum (DK)

Efterhånden, som han dykker ned i fortællingen om sin barndom, får vi øje på sorgen over at være overset. 

Kom med og oplev Lars Dammark i en rørende skildring af vores behov for at blive set og føle os forbundne.

 


 

” Jeg har arbejdet med scenekunst i 50 år og set tusindvis af forestillinger.
For mig har nogle af de stærkeste oplevelser været monologer.
Genren kan noget helt særligt,
fordi du er helt tæt på og kan høre åndedrættet.

Niels Andersen – Festivalproducent, tidligere teaterleder og tidligere medlem af Aarhus Kunstråd.

 

Håndholdt virtuositet og teknisk snilde

I år rummer programmet en imponerende spændevidde mellem analogt håndværk og en meningsfuld, afvejet inddragelse af nye teknologier.
På den måde understreger programmet væsentligheden af at opleve scenekunst live.

Derudover byder festivalen som altid på skæv humor, smuk musik og bevægende drama.
Programmet indeholder, også som altid, både forestillinger, der kun henvender sig til det voksne publikum og forestillinger,
der også er rettet mod børnefamilier.

Kom med – det bliver ENESTÅENDE!

Få rabat på dine billetter med sæsonkort eller abonnement

Billetpriserne til ENESTÅENDE Festival er som til de normale forestillinger i vores fastlagte program.
Du kan derfor bruge både din abonnement-rabat og dit sæsonkort til sæson 2025-26, når du bestiller billet til forestillinger under ENESTÅENDE – SOLO PERFORMANCE FESTIVAL 25.

Spar penge med vores abonnement, hvis du gerne vil opleve flere forestillinger under festivalen:
Køb billet til mindst 3 forestillinger og få alle dine billetter (og øvrige personlige billetter i sæson 2025-26) for 95,- pr. stk.

 

ENESTÅENDE Festival 2025 støttes af

aarhus kommune         statens kunstfond logo

logo william_demant_foundation         logo APM STØTTEFOND LOGO

Toyota Fonden CAC Fonden

Dansk skuespillerforbund                

 

Festivalens partnere ang. mere bæredygtig import af scenekunst

  helsingør teater

teater v SET - Sydjurs Teater