Faldet

Vi bærer alle på et eller flere fald – store eller små. Værst er de fald, der er så store, at samvittigheden har svært ved at rumme dem.

Den beundrede forsvarsadvokat Johannes kæmper altid for de svage. Men en aften møder han sin godheds begrænsning; en ung kvinde falder i floden fra en bro, og Johannes gør intet for at redde hende.

Der er ingen rationel grund. Da hans mod og moral sættes på prøve, står de simpelthen bare ikke mål med hans eget selvbillede. Men var Johannes sprunget i vandet den aften, hvis der havde været tilskuere?

Teater Får302 har som det første danske teater fået lov til at dramatisere Albert Camus’ hovedværk fra 1956, der afslører menneskets hang til selviscenesættelse.