LABYRINTEN

LABYRINTEN skildrer vores fornemmelse af tidens gang, hvordan tidens hastighed synes at accelerere over årene
– og hvordan tiden nægter at lade sig bremse.

Forestillingen udspringer af personlige erfaringer med at stå cirka midt i livet.
Et sted der er lige så tæt forbundet med børns fødsel som med nære relationers død.

Publikum møder tre dansere i hver deres følelsesmæssige tilstande.
De bevæger sig gennem et dragende og sløret landskab af lys og lyd på en måde, der vækker associationer og betager publikum.

 

kvinde står med armene åbne på foto fra danseforestillingen The Labyrinth

 

LABYRINTEN er det første værk af tre i en serie, der reflekterer over tid og livets faser. Alle tre værker kan ses hver for sig.
Titlen henviser til livets labyrintiske forløb og fokuserer på livets forskellige faser, deres forskellige rytmer eller tempi.
Og den skrøbelige skillelinje mellem liv og død.

Forestillingen er skabt af Marie Topp i tæt samarbejde med et dedikeret kunstnerisk hold.
Værket forener lyd, lys, kostume og bevægelse til en samlet, sanselig helhed.

Se en smuk og betagende danseforestilling, der er præget af imponerende forståelse for æstetik og kropsligt sprog. 

 

Om Marie Torp

”At opleve en milliard år – på én intens time.”
Sådan beskrev en anmelder engang en forestilling af den internationalt anerkendte koreograf Marie Topp.

Marie Topps værker har en hypnotisk effekt på sine tilskuere.
Ved at opbygge landskabslignende scenarier på scenen, skaber hun intense oplevelser for publikum.