LILLE FRK. LARSENS STORE KÆRLIGHED

Velkommen til en musikalsk og varm dukkeforestilling
for de 3-8-årige og deres voksne.

Frk. Larsen arbejder på byens bibliotek. Det har hun altid gjort.
Eller så længe nogen kan huske.

Biblioteket er for det meste tomt. Ingen i byen gider læse længere.
Selv frk. Larsen har mistet lysten. Nu sætter hun bare bøger på plads.

En dag falder et brev ud af en bog. På brevet står der: Jeg elsker dig, frk. Larsen.

Frk. Larsen, biblioteket og hele byen forvandles af det brev.

Forestillingen er en hyldest til bøgernes magiske verden og vores evne til analog indlevelse.
Tag børn og børnebørn med til en nærværende stund i teatret.

 

illustrerede hjerter tegnet af claus helbo for teatret gruppe 38

SE!

En sansemættende forestilling med billeder, animation og musik for babyer og mindre børn.

Jeg er en fod, et øje, en mund, en stemme. Jeg er bølger og sol.
Jeg er fugle og stjerner.
Jeg er en verden i verden.

I denne forestilling kan du nyde smukke, abstrakte mønstre og billeder. Og se krop, lyde og musik i bevægelse.

Med forestillingen SE! skaber Gertrud Exner en finurlig fortælling om at være til i en kompleks verden.

En fortælling der formidles med enkle, overraskende, men letaflæslige greb, så den fascinerer og betager
både helt små børn og de lidt større.

 

DET HEMMELIGE BIBLIOTEK

Har du hørt, at børns læselyst daler? Er det ikke forfærdeligt? DET HEMMELIGE BIBLIOTEK er et smukt rum, der åbner læseoplevelsen for børn og voksne.

Hej der, kom indenfor
Så skal jeg vise dig
En historie, der drejer rundt og rundt
og er både oppe og nede
Den er inde mellem træerne
Og når helt op i himlen
Den flakser afsted med vinden
Og trøster den, der græder
Og hjertet spjætter en hopsasa

Historien er hemmelig, indtil den bliver fortalt. Bodil Alling fortæller, akkompagneret af de dejligste billeder og Søren Søndbergs vidunderlige musik og lydunivers.

ALICE I EVENTYRLAND – for børn og voksne

Tag med Alice gennem kaninhullet til et forunderligt land, hvor alt kan ske.

En verden hvor kaniner kan tale, Filurkatten leder dig på
afveje og dronningen ikke er smuk og god, men brutalt hugger hovederne af folk.

Vær med når danser og performer Tilde Knudsen fortæller sin version af Lewis Carrolls elskede historie om Alice. Med sig har hun en kuffert fuld af fantasifulde kostumer, der er baseret på geometriske former – kostumer der er lige så finurlige og foranderlige som eventyrlandet bag den låste dør.

ASTERIONS HUS

Asterions Hus er anerkendt for deres fysiske og eksperimenterende fortolkninger af store fortællinger. Deres forestillinger fortolker kendte fortællinger på ny i smukke og poetiske opsætninger. Læs mere om Asterions Hus.

 

LYDKOMPASSET

En musikalsk, interaktiv teateroplevelse i vinterferien for de 4-9 årige og deres voksne. 

Med en personlig højtaler tæt på kroppen, føres publikum, fra deres siddepude på gulvet, på en lytterejse tilbage i farmors minder. I minderne leger en kat mellem børnene, luftpandekager flyver rundt i rummet, stemmer fra fortiden stikker af. Og vi må ud på havet, ind i hekseskoven, og videre, videre for at nå tilbage til stilheden. Undervejs bemærker du, hvor tydeligt lyde vidner om bestemte minder, mennesker og velkendte fænomener som regn – ligesom lugte.

Her er lyd og musik, den bærende fortæller-effekt i et dragende og et enkelt, men flot iscenesat rum.

Få en sansemættet, særlig, nærværende oplevelse sammen i vinterferien.

DEN LILLE PIGE MED SVOVLSTIKKERNE

Velkommen til årets decemberforestilling på Teatret Gruppe 38.

Ak! En lille svovlstik kunne gøre godt. Turde hun bare trække én ud af bundtet
stryge den mod væggen og varme fingrene … Men hun tør ikke.

Midt i elendigheden, det barske, det uovervindelige, trænger håbet sig på. Stik mod al forventning.

Dette er ikke blot en sørgelig historie. Det et glædesbudskab fuld af tro, håb og kærlighed.

Og frem for alt et eventyr, og eventyr er liv, og livet skal leves. RITCH! Håbefuldt!


Forlæng din teateroplevelse med en langbordsmiddag

Spis sammen med skuespiller Bodil Alling, komponist og medvirkende Søren Søndberg samt skuespiller og tekniker Jakob Kirkegaard.

Den 1. december kan du tilkøbe spisning ved langbord sammen med kunstnere bag forestillingen og andre publikummer.

Servering foregår efter forestillingen kl. 17.00, og serveringen finder sted fra kl. 18.15 ved langbord på Øens Madhus.

Efter tilkøb af mad og drikke, skal du ikke foretage dig yderligere.

Se priser og få mere information om mad og drikke på Øens Madhus.

 

LOMMEEVANGELIGET

Juletid på Teatret Gruppe 38: LommeEvangeliet er en vedkommende men usentimental forestilling om kærlighedens nødvendighed for børn fra 6 år og voksne. 

I en storm en gang for længe siden fødtes der en pige. Hun sprællede som en lille fisk – så blev hun døbt Marie. Sådan begynder historien om en pige, en storm og en juleaften. En historie om at tro, at man kan klare alting selv, indtil man opdager, at uden kærligheden går det ikke. LOMMEEVANGELIET griber usentimentalt, men kløgtigt tilbage i tiden for at fortælle om noget alment menneskeligt: Kærlighedens nødvendighed.

DE RØDE HESTE

De Røde Heste rejser over hele verden som turnévirksomhed. Det anmelderroste teater, der drives af skuespiller Claus Mandøe, har spillet på Operahuset i Sydney og på de mindste filialbiblioteker i Danmark. I Japan, i USA, Canada og det meste af Europa. Læs mere.

 

HER, DER OG ALLEVEGNE

En visuelt dragende, ordløs, musikalsk forestilling for børn og voksne.

Her, der og allevegne er en vidunderlig oplevelse af kløgtig, analog opfindsomhed, smukke visuelle effekter og skøn musik. Forestillingen filosoferer over tid, naturen og menneskets plads i det hele. Her kan børn og voksne møde en legesyg forestilling om et hus, der forandrer sig og viser nye sider af sig selv og sine beboere med de fire årstider.

En del af ENESTÅENDE Festival 23.

PETITES PERCEPTIONS

Scenekunstneren Katerini Antonakaki er ny kunstnerisk leder hos Petites Perceptions, som her fortsætter sit arbejde med tværfagligt objektteater. Hun er kendt for at bruge rum, billeduniverser og lyd i dragende og uforudsigelige forestillinger. Læs mere. 

 

MIT LILLEBITTE KÆMPESTORE VÆRELSE

En ordløs soloforestilling i magisk miniformat for alle børn mellem 2-5 år

Hvad er det her, og hvad er det? Vi opdager, at når nysgerrigheden tager over, så kan drengen Daniel med en pude, en taske og en dyne forvandle sit værelse til alting.

Forestillingen er en del af ENESTÅENDE Festival 2023.

MEMORY WAX (S)

Memory Wax er et dansekompagni, der producerer forestillinger med et stærkt visuelt udtryk for børn, unge og voksne. Kompagniets mission er at gøre opmærksom på dansen som kunstform og fremme dens rolle i samfundet. Læs mere. 

MUTTERS ALENE

En sjov og bevægende, ordløs historie om at føle sig hjemme. For de 2-6-årige og deres voksne.

MUTTERS ALENE er en visuel, humoristisk ordløs forestilling om at have et hjem. Det er en helt særlig, overraskende og dygtigt udført  fysisk forestilling, der helt sikkert skaber undren, grin og begejstring hos det yngre publikum.

Der er en firkant.
Er det et hus?
Der er en lyd.
Er der nogen inde i huset?
Hvem er derinde?

Forestillingen er en del af ENESTÅENDE Festival 2023.

SIMONE DE JONG COMPANY (NL)

Simone de Jong Company i Amsterdam skaber scenekunst for familier baseret på bevægelse, musik og fantasi. Deres produktioner er originale, sjove og følsomme. Teatret beskriver selv, at de fleste af deres forestillinger er ordløse, fordi det talte ord for et lille barn kun er ét af mange former for sprog. Simone de Jong Company tager udgangspunkt i det fysiske og sigter efter at sætte billeder på livets filosofiske overvejelser i øjenhøjde med børnene. Læs mere.