Hvad nu hvis

En forestilling om balance, muligheder og konsekvenser
for de 1-6-årige

Brædder, der balancerer, vægte, der forskydes.
Kugler, der triller, elastikker, snor og pinde.

En skuespiller udfordrer rummet, tyngdeloven og balancen,
så der går et frydeligt gys gennem publikum.
Hun udforsker vores evne til at bygge op og bryde ned, drømme, lege og at finde på.

Bodil Alling, kunstnerisk leder og skuespiller på Teatret Gruppe 38 siger:

“Jeg må varmt anbefale denne forestilling. En skøn blanding af balancekunst, humor og skønhed. Gertrud Exner udfordrer tyngdeloven, så man indimellem holder vejret, fordi, dét man ser, ikke ser ud til at kunne lade sig gøre.

Og så lykkes det på smukkeste vis.

Nyd den – voksne og børn.”

Nymio

En del af ENESTÅENDE – Solo Performance Festival 2019

Nymio er en lille ordløs historie udelukkende fortalt med hænder og dukker

Fem små poetiske historier om at kunne flyve, drømme og danse. En lille serie af poetiske øjeblikke fortalt til børn og voksne.

Skuespilleren Jose Antonio Pochades har igennem flere år udviklet denne lille perle af en forestilling, der har været opført på en lang række teaterfestivaler i Spanien, Portugal, Tyskland, Italien og Holland.

Nymio modtog publikumsprisen 2017 i Oerias, Portugal.

https://vimeo.com/366970418

Palle stadig alene i verden

NB: Ekstra opførelse den 18. feb. kl. 19.30

Hvad ville du gøre, hvis du var Palle alene i verden?

Palle blev helt alene i verden for første gang i 1942, hvor den ikoniske fortælling om drengen, der vågende op til en tom verden, udkom.

76 år senere møder vi Palle igen. Han er gammel, træt, og bor på et plejehjem. Pludselig en morgen vågner han op for at indse, at han endnu engang er helt alene i verden.

Snart må Palle tage alle kreative metoder i brug for at holde ensomheden ud. Heldigvis har han en musikalsk sjæl og en god fantasi, men hvor længe kan musikken og historierne holde ensomheden på afstand? Og er Palle virkelig dømt til at være helt alene i de sidste år af sit liv?


Er du i tvivl om, hvilke billettyper, du skal vælge? Bliv klogere.


 

Brevet

Den internationalt anerkendte skuespiller Paolo Nani står alene på scenen. Han siger ikke et ord – og spiller den samme historie om en mand, der skriver et brev hele 15 gange. Lyder det kedeligt? Glem det.

Paolo Nani spiller historien forfra, bagfra, beruset, som en western, som horrorfilm, med hænder, uden hænder, som cirkuskunstner, som stumfilm, og meget mere. Brevet giver ikke et øjebliks pause til publikums lattermuskler.

Forestillingen er en af de mest kendte danske forestillinger på internationale scener. Den er blevet hædret med adskillige priser og udråbt til at være kult af den internationale presse.

DU MÅ VÆRE EN ENGEL, HANS CHRISTIAN

Velkommen til Teatret Gruppe 38’s populære og Reumert-belønnede promenadeforestilling.

På et langt bord er der dækket op til en fødselsdagsfest. To tjenere er kommet på deres livs opgave: At servicere
et bord fyldt med eventyrlige personligheder. Alle med de særeste behov og luner.

Teatret Gruppe 38 hylder den største digter, H.C. Andersen, med en dragende teateroplevelse. En levende teaterinstallation af lys, lyd, musik og billeder.
Publikum går rundt om bordet for at se de mindste mirakler og opfindelser helt tæt på.