Først var ordet … ”Hov!”
En stjernehimmel og en planet.
Lys og mørke. Jord og vand. En papkasse.
Og noget, der vokser. Og nogen, der gøer.
Og nogen, der skændes.
Og nogen, der holder det hele forsigtigt i en andens hånd …
En rumrejse til et sted ikke så langt herfra.

Når jeg tænker på min dag, kan jeg huske det hele. For jeg er mig, og inde i mit hoved findes alt det, som jeg har lavet i dag.

Mine øjne har set så mange ting. Mine ører har hørt så mange lyde. Også musik. Fra kanten af min seng, kan jeg kigge ud over hele min verden, på alle dem, som jeg kender.

Det er aften og tid til at sove. Fra sengekanten kigger vi ud på verden. Ud af vinduet. På månen og på himlen fuld af stjerner. Det er sengetid, men umuligt at falde i søvn. For huset er fyldt med lyde, og hovedet fuld af tanker på dagen, der lige er gået…