MED ØRERNE PÅ STORMKROG

Gå ikke glip af musikalsk Inger Christensen-forestilling
med Jannie Faurschou på scenen.

Velkommen til en forestilling om vores fælles mellemværende, som Inger Christensen selv kaldte vores ophold her på kloden.

Skuespiller Jannie Faurschou har skabt en eftertænksom forestilling, hvor hun fortæller om Inger Christensen og mødet med hendes digtning,
særligt med det litterære hovedværk DET fra 1969.

Bag Jannie Faurshou sidder komponist og musiker Anders Singh Vesterdahl, som med harmonika og percussion skaber lydbilledet.

Kom med til en medrivende forestilling, der ikke efterlader tvivl om, hvorfor Inger Christensen er
en af Danmarkshistoriens mest fremtrædende og respekterede digtere.



Tilkøb en servering mad og drikke før din forestilling

Den 30. og 31. marts kan du tilkøbe mad og drikke på Øens Madhus før forestillingen kl. 19-30.

Serveringen foregår både den30. og 31. marts på Øens Madshus kl. 18.00-19.00.

Efter tilkøb af mad og drikke, skal du ikke foretage dig yderligere.

Se priser og få mere information om mad og drikke på Øens Madhus.

KALD PÅ MIG IGEN

Se en rørende – og langt fra humorforladt – fortælling om et sårbart og akavet møde
mellem to mennesker,
der begge bærer på så dyb en ensomhed, at den næsten ikke tør mærkes. 

Han har aldrig set boghandelen før. Det er som om, en gåde stråler ud af den.

Som barn elskede han at læse. Nu føles erindringen overvældende.
Fryden ved at læse forsvandt og blev til ensomhed og sort opgivelse.  

Næsten uden at opdage det, går han ind i boghandlen. Han ved ikke hvorfor.

Han ser kvinden bag disken, og han genkender sin egen ensomhed i hende.
Langsomt hjælper de hinanden tilbage til en skrøbelig glæde og kontakt med omverden. 

“Kald på mig igen, når du en sommerdag ser mig, med et savn så smertefuldt som barndommens hjemve, stå under den blomstrende hyld.

 

to kvinder og to mænd sidder på en scene bag instrumenter med udtryksløse ansigter_kald på mig igen_teater rum

Forestillingen KALD PÅ MIG IGEN er tredje del af teater Rum’s trilogi om kærligheden i de helt nære relationer.
Den efterfølger den Reumertbelønnede Sangen om Oda og Anton, og i denne sæson har teater Rum premiere på trilogiens tredje forestilling Historien om Poul her på Teatret Gruppe 38.

 



Forlæng din teateroplevelse med en langbordsmiddag
sammen med dramatiker og skuespiller Lars Dammark

Den 2. februar kan du tilkøbe spisning ved langbord sammen med en eller flere af forestillingens medvirkende og andre publikummer efter forestillingen.

Servering ved langbord foregår kl. 18.30 på Øens Madhus.

Se priser og få mere information om mad og drikke på Øens Madhus.

Tilkøb en servering med normal bordreservation før din forestilling

Den 3. og 4. februar kan du tilkøbe mad og drikke på Øens Madhus med normal bordopstilling,
så du her kun sidder til bords med dine ledsagere.

Serveringen foregår den 3. og 4. februar på Øens Madshus kl. 18.00-19.00,
og du foretager tilkøbet via Teatret Gruppe 38 ved billetkøb.

Efter tilkøb af mad og drikke, skal du ikke foretage dig yderligere.

Se priser og få mere information om mad og drikke på Øens Madhus.


 

 

HISTORIEN OM HUSET, DER BLEV TIL EN PRIK

TRILOGIEN: Vrede

En historie om hvor lang vej, der er hjem, når vreden har fået os til at løbe af huse – kom med på rejse gennem vredens stadier

Hun blev så flintrende gal
Hun blev så sprut arrig
Hun blev så edderspændt rasende
At hun åbnede vinduet og kravlede ned ad stigen
og så løb hun.

Hun løb og løb og løb og løb
Og løbløbløb
Og hun løb hen og hun løb rundt
Og løb over og løb under
Og løb ned, ned, ned, ned, ned
Og løb opopopopop
Og løb frem og løb langs med
Og løb væk, væk, væk
Og da hun vendte sig om,
Så var huset blevet til en prik.


Forestillingen er 2. del af vores trilogi om tre store følelser, ingen af os kommer udenom i livet: Frygt, vrede, kærlighed. Husk: Trilogiens forestillinger kan fuldstændigt problemfrit ses uafhængigt af hinanden.



Artist talk efter forestillingen 8. marts kl. 19.30

Jes Elnif - pensioneret lektor i pædagogisk psykologi

Hvornår er vreden konstruktiv, og hvornår hæmmer den os? Hvordan håndterer vi den, og hvordan gennemlever vi den?

Frygten og vreden hænger sammen. Pensioneret lektor i pædagogisk psykologi Jes Elnif deler derfor også denne aften ud af sin viden og erfaring med menneskers kamp for at håndtere store følelser i en inspirerende samtale med Bodil Alling (se JEG ER IKKE BANGE FOR NOGET).

 

Intet

Pelle Koppels sceniske version af Janne Tellers internationalt prisvindende roman 

Pierre Anthon proklamerer pludselig en dag, at intet betyder noget. Absolut Intet. Opsat på at modbevise den påstand, begynder de andre at samle en dynge af deres mest betydningsfulde ejendele – en bunke af betydning. Og jo større og mere smertefuldt offeret er, desto større betydning, ikke?

Intet er en tankevækkende fortælling om livets mening, eller mangel på samme.

Publikum har på ny mulighed for at opleve denne populære forestilling, der før har spillet for udsolgte sale på Teatret Gruppe 38.

DU MÅ VÆRE EN ENGEL, HANS CHRISTIAN

Velkommen til Teatret Gruppe 38’s populære og Reumert-belønnede promenadeforestilling.

På et langt bord er der dækket op til en fødselsdagsfest. To tjenere er kommet på deres livs opgave: At servicere
et bord fyldt med eventyrlige personligheder. Alle med de særeste behov og luner.

Teatret Gruppe 38 hylder den største digter, H.C. Andersen, med en dragende teateroplevelse. En levende teaterinstallation af lys, lyd, musik og billeder.
Publikum går rundt om bordet for at se de mindste mirakler og opfindelser helt tæt på.