MAX DIG OP!

En fabel om en flittig myre, der så gerne vil være god,
men ender med at måtte tage benene på nakken

Myre går i skole. Den er myreflittig. Læser hele natten.
Kender alle svarene. Men den græder på toilettet.
Hjertet gennembanker kroppen.
Hvad er der i vejen med Myre? Den ville jo bare være lykkelig.
Jamen, så max dig dog op, lille Myre!

En musikalsk forestilling for unge og voksne om præstationspres, global ulighed, ensomhed, angst og evig vækst. Forestillingen er skrevet af den prisbelønnede dramatiker Alexandra Moltke Johansen.


Sne og sand

Kan man overleve en løgn, og kan man overleve uden?

Sne og sand viser et barns kamp med realiteterne i hverdagen. Johan må klare sig selv, så godt han kan, så han bruger sin fantasi til at skabe mening i tilværelsen. Og fantasien er både hans redning og hans største fjende.

For hvis han digter en historie inde i hovedet, så er virkeligheden nemmere at udholde. Men hvad sker der, når fantasien ikke er til at styre?

Sne og sand er en hjertegribende historie. Om snebolde og kærlighed, svigt og afsløringer.