Info

Teatret Gruppe 38 er lukket mandag 2. pinsedag.

ER VI OS

Hvad skal der til, før vi har et fællesskab?
Foestillingen ER VI OS udforsker sammenholdets natur.

Uanset hvor vi går hen i livet, forholder vi os til fællesskaberne omkring os. Både når vi indgår i dem, og når vi står udenfor.

Hele livet er det afgørende for os at være en del af et fællesskab.

Ikke mindst når vi er unge. Derfor er forestillingen centreret omkring unge stemmer,
der tydeligt beskriver det universelle behov for at være en del af noget større.

Kom med ind i en stemningsfuld ramme, hvor publikum på en nænsom og tryg måde inviteres til at lege med.


Tilkøb en servering mad og drikke før din forestilling

Den 22. september kan du tilkøbe mad og drikke på Øens Madhus, før forestillingen, der spiller kl. 19.30.

Serveringen foregår på Øens Madshus før forestillingen kl. 18.00-19.00.

Efter tilkøb af mad og drikke, skal du ikke foretage dig yderligere.

Klik her og se priser og få mere information om mad og drikke på Øens Madhus.

HANS OG GRETE

Så hør her: I morgen fører vi børnene ind i skoven.
Vi tænder et bål og giver dem hver et stykke brød.
Så går vi tilbage til vores arbejde og lader børnene blive alene tilbage.
Børnene kan ikke selv finde hjem, og så er vi fri for dem!

Se og hør den barske historie om Hans og Gretes møde med et vidunderligt pandekagehus – og en dødsensfarlig heks.

En ganske original version af et klassisk eventyr. Hvis du troede, du kendte eventyret om Hans og Grete, så bare vent til du ser Hans Rønne og Bodil Allings version.


Forlæng din teateroplevelse med en langbordsmiddag

Spis sammen med skuespiller Bodil Alling og komponist og musiker Søren Søndberg og andre publikummer efter forestillingen. 

Den 20. april kan du tilkøbe spisning ved langbord sammen med kunstnere bag forestillingen og andre publikummer.

Servering efter forestillingen kl. 17.00, og serveringen finder sted fra kl. 18.15 ved langbord på Øens Madhus.

Efter tilkøb af mad og drikke, skal du ikke foretage dig yderligere.

Se priser og få mere information om mad og drikke på Øens Madhus.

 

RE-EVOLUTION

Smukke menneske. Du er stjernestøv. Alt omkring os – fra babyer til blåhvaler –
er et resultat af tilfældigheder, naturens love og den evige evolution.

Min far blev døv tre uger, før han fyldte femten. I tre dage rasede meningokokkerne i hans krop;
han svævede mellem livet og døden, og jeg svævede med ham.

Hans krop ofrede hans hørelse i bytte for hans liv.

Min Far hedder Hans, og jeg er Hans’ søn, men i et kort øjeblik, var jeg aldrig blevet født.

Det sidste, han hørte den dag, var ABBA.

Se en forestilling om evolution med udgangspunkt i skuespiller Emil Nygårds virkelige liv som barn af døve forældre.

Forestillingen er et sammensurium af dans, performance lecture, rap, tegnsprog og poetry slam m.m.

Det er livet og døden, far og søn, menneske og maskine, angst og abe. Og ikke mindst banan.
Emil Nygård er skuespiller og skriver digte, noveller og mange andre tekster og genrer.

Han arbejder både med improteater, skuespil, sketches og andre kreative projekter.

Kom med, når Emil Nygård besøger Teatret Gruppe 38 med denne både poetiske, morsomme, genrebrydende, vanvittige og rørende forestilling.


Tilkøb en servering mad og drikke før din forestilling

Den 2. og 3. marts kan du tilkøbe mad og drikke på Øens Madhus.

Serveringen foregår den 2. og 3. marts før forestillingen kl. 19.30, og serveringen finder sted på Øens Madshus kl. 18.00-19.00.

Efter tilkøb af mad og drikke, skal du ikke foretage dig yderligere.

Se priser og få mere information om mad og drikke på Øens Madhus.

ÅRHUNDREDETS ROSE

Se Pia Rosenbaum i en gribende iscenesættelse af den amerikanske dramatiker Martin Shermans værk Rose fra 2001.

Hun lo.
Og så pudsede hun næse. Hun var forkølet.
Kuglen ramte hende i panden.
Den ramte hende midt i en tanke.
Hun var ni år gammel.

ÅRHUNDREDETS ROSE er et portræt af en stærk og særpræget jødisk kvinde,
der minder os om nogle af de store begivenheder, som formede det 20. århundrede.

Vi starter i en lille landsby i Ukraine under de russiske angreb i starten af århundredet.
Rose flygter, og efter en lang rejse ender hun ved et tilfælde i Atlantic City, hvor hun bliver hotelejer.

Som 80-årig, sidder hun og reflekterer over sit liv, og især over alle tabene.

 

Pia Rosenbaum i scenografien til forestillingen Århundredes Rose - Teatret Gruppe 38 2027

 



Tilkøb en servering mad og drikke før din forestilling

Den 9. og 10. marts kan du tilkøbe mad og drikke på Øens Madhus.

Serveringen foregår den 9. og 10. marts på Øens Madshus kl. 18.00-19.00,
og du foretager tilkøbet via Teatret Gruppe 38 ved billetkøb.

Efter tilkøb af mad og drikke, skal du ikke foretage dig yderligere.

Se priser og få mere information om mad og drikke på Øens Madhus.


 

DET BEGYNDER AT BLIVE KOLDT OM FØDDERNE

En livsbekræftende rejse mod døden.

Han er en mand, der gennem hele sit lange liv har været tilsmilet af forsynet.

Ud over et par aldersbetingede småskavanker, føler han sig stadig rimelig rask og rørig, hvorfor han ikke tidligere har skænket livets afslutning mange tanker.

Men inden for det seneste år er tre af hans nære venner gået bort.
Sammenholdt med det faktum, at magasinet Ældresagen er begyndt at dumpe ind gennem hans brevsprække, har det bevirket,
at han føler et stigende behov for at forholde sig til den kendsgerning, at også han skal dø inden for en overskuelig fremtid.

Han synes allerede, han begynder at blive kold om fødderne?

 

hans rønne binder sine sneakers i forestillingen det begynder at blive koldtom fødderne - spiller på teatret gruppe 38 2026

 



Tilkøb en servering mad og drikke før din forestilling

Den 29. og 30. september kan du tilkøbe mad og drikke på Øens Madhus før forestillingen kl. 19-30.

Serveringen foregår både den 29. og 30. september på Øens Madshus kl. 18.00-19.00.

Efter tilkøb af mad og drikke, skal du ikke foretage dig yderligere.

Se priser og få mere information om mad og drikke på Øens Madhus.


 

THE GAME

Sætter du din nyanskaffede okse fri i vild natur, eller sætter du den i produktion og tjener en guldbare? 

THE GAME fletter spildesign, scenekunst og politiske spørgsmål sammen i en oplevelse, du ikke må snyde dig selv for.

Vær med, når Trickster-p gæster Teatret Gruppe 38 og udfordrer deltagerne i THE GAME til at reflektere over moral,
magt, økonomi og klima, i en sjov, legende og tankevækkende ramme – uden løftede pegefingre.

Hvem styrer egentligt spillet i den verden, vi er en del af – og kan vi selv være med til at ændre reglerne undervejs?

Tør du spille om malkekøer, guldbarrer, klimahensyn og halmballer?

 

 

 


Tilkøb en servering mad og drikke før din forestilling

Den 16. og 17. september kan du tilkøbe mad og drikke på Øens Madhus.

Serveringen foregår både den 16. og 17. september på Øens Madshus kl. 17.30-18.30.

Efter tilkøb af mad og drikke, skal du ikke foretage dig yderligere.

Klik her og se priser og få mere information om mad og drikke på Øens Madhus.

 

KAN DU HOLDE PÅ EN HEMMELIGHED?

Teatret Gruppe 38 afslører meget sjældent forestillingernes maskinrum. Som en tryllekunstner holder på sine tryllerier, holder vi af at bevare mystikken omkring ”urværket”.
Men i forbindelse med BAG OM KULTUREN inviterer vi 20 gæster til et sjældent indblik i, hvordan Teatret Gruppe 38, sammen med franske og danske kunstnere,
har skabt forunderlige scenografiske løsninger i forestillingen DU MÅ VÆRE EN ENGEL, HANS CHRISTIAN.

Vi afslører – helt eksklusivt – forestillingens hemmeligheder og finurlige detaljer.
Hvis du altså kan holde på en hemmelighed?

Efter besøget bag kulisserne kan du tage med på rundvisning i teatret.

Verden rundt

DU MÅ VÆRE EN ENGEL, HANS CHRISTIAN modtog en Reumert, da Teatret Gruppe 38 producerede forestillingen i 2006,
og siden har den spillet i bl.a. Australien, Frankrig, Tyskland, Taiwan og Portugal.

Kom med, når Teatret Gruppe 38 markerer 150-året for H.C. Andersens død med deres prisbelønnede hyldest til en af vores største digtere: H. C. Andersen.

 

Se forestillingen

DU MÅ VÆRE NE ENGEL, HANS CHRISTIAN spiller på Teatret Gruppe 38 fra den 30. septmeber-7. oktober 2025.
Lad mig lige se, om der er ledige billetter.

 

Bag om kulturen

Den 8.-18. oktober holder byens kulturliv åbent hus – og du er inviteret med. Med Bag om Kulturen kan du opleve ti dages kultur og aktiviteter for alle i hele Aarhus.
Og du kan møde dem, der hver dag arbejder med dans, musik, litteratur, teater og billedkunst.

Kultursamvirket i Aarhus repræsenterer 66 forskellige kulturinstitutioner, og med Bag om Kulturen sætter vi fokus på alle dem, der former det kulturelle landskab i Aarhus.

Se mere om Bag om kulturen

DEN FREMMEDE

Kom med helt tæt på Albert Camus’ tidløse karakter i denne nye fortolkning af en klassiker.

Marsault er en ung mand, der bor i 1940’ernes Algier. Efter at have deltaget i sin mors begravelse bliver han involveret i en række begivenheder, der fører til hans arrestation – og en anklage for mord.

Under retssagen rejser der sig spørgsmål om Mersaults personlighed, hvilket får skæbnesvangre konsekvenser for den franske kontormand.

DEN FREMMEDE er baseret på den franske forfatter og nobelprismodtager Albert Camus’ klassiske roman af samme navn. Se en gribende fortælling fyldt med dynamiske karakterer og sindrige dialoger,
der udforsker temaer om eksistentialisme, fremmedgørelse og det absurde i den menneskelige eksistens.

Det er en forunderlig og tænksom fortælling. Med på scenen er Durita Dahl Andreassen, der sammen med Teatret Møllens Klaus Andersen, udforsker Camus’ tidløse værk.

Se en medrivende forestilling, der med garanti vil efterlade et varigt indtryk på dig.

 

LABYRINTEN

LABYRINTEN skildrer vores fornemmelse af tidens gang, hvordan tidens hastighed synes at accelerere over årene
– og hvordan tiden nægter at lade sig bremse.

Forestillingen udspringer af personlige erfaringer med at stå cirka midt i livet.
Et sted der er lige så tæt forbundet med børns fødsel som med nære relationers død.

Publikum møder tre dansere i hver deres følelsesmæssige tilstande.
De bevæger sig gennem et dragende og sløret landskab af lys og lyd på en måde, der vækker associationer og betager publikum.

 

 

LABYRINTEN er det første værk af tre i en serie, der reflekterer over tid og livets faser. Alle tre værker kan ses hver for sig.
Titlen henviser til livets labyrintiske forløb og fokuserer på livets forskellige faser, deres forskellige rytmer eller tempi.
Og den skrøbelige skillelinje mellem liv og død.

Forestillingen er skabt af Marie Topp i tæt samarbejde med et dedikeret kunstnerisk hold.
Værket forener lyd, lys, kostume og bevægelse til en samlet, sanselig helhed.

Se en smuk og betagende danseforestilling, der er præget af imponerende forståelse for æstetik og kropsligt sprog. 

 

kvinde står med armene åbne på foto fra danseforestillingen The Labyrinth

Om Marie Torp

”At opleve en milliard år – på én intens time.”
Sådan beskrev en anmelder engang en forestilling af den internationalt anerkendte koreograf Marie Topp.

Marie Topps værker har en hypnotisk effekt på sine tilskuere.
Ved at opbygge landskabslignende scenarier på scenen, skaber hun intense oplevelser for publikum.

 

 

 

MENS VI HÅBER PÅ EN LYSNING

Her får du musik og fortroligheder i en nærværende og vedkommende koncertforestilling om længsel.

Vi længes, når mørkningen er over os. Hvornår kommer lyset, freden og fordrageligheden?
Længslen suger sig fast i både livrem og seler.

Vi byder indenfor til en intim koncert, hvor musik, sang
og tekster kredser om længsel, uro, fortvivlelse, håb,
kærlighed og kærlighed og kærlighed.

 

 

Skuespillerne Bodil Alling og Margrethe Manley indtager scenen  sammen med Teatret Gruppe 38s faste komponist Søren Søndberg og komponist Niels Søren Hansen.
Sidsnenævnte kender du måske som kapelmesteren bag flere store opsætninger på bl.a. Det Kongelige Teater og Aarhus Teater.

Kom med til en forårsbebudende koncertforestilling, hvor vi fremhæver virkelighedens absurditet, men også dens mange pæne og lyse sider – og det håb, de uundgåeligt giver os.

 


 

Tilkøb en servering mad og drikke før din forestilling

Den 23. og 24. februar kan du tilkøbe mad og drikke på Øens Madhus.

Serveringen foregår den 23. og 24. februar på Øens Madshus kl. 18.00-19.00, og du foretager tilkøbet via Teatret Gruppe 38 ved billetkøb.

Efter tilkøb af mad og drikke, skal du ikke foretage dig yderligere.

Se priser og få mere information om mad og drikke på Øens Madhus.