VIL DU GEMMES ELLER GLEMMES
Midt i en uendelig sandørken ligger Paradisets have.
Gemt men ikke glemt.
Hvad ser vi, når vi kigger ind i barndommens landskaber?
Hvad ser børnene, når de smugkigger ind bag gardinerne?
En forestilling om erindring; fuld af humor og stille sørgmod.
Om alt det, der var. Om de mennesker, skæbner, forståelser og misforståelser, der formede os for evigt, og gjorde os til dem, vi er.
AFTER TALK – BAG OM FORESTLLINGEN
Efter forestillingen den 11. okt. kl. 19.30 taler dramatikere og skuespillere Lars Dammark og Bodil Alling og komponist og musiker Søren Søndberg sammen med publikum om forestillingens idékoncept, form og koncept.
EKSTRA AFTER TALK – PETER HØEG ER SÆRLIG GÆST
Kom med, når forfatter Peter Høeg, som en ny tilføjelse til programmet, gæster Teatret Gruppe 38 som særlig gæst til after talk efter forestillingen den 10. okt. kl. 17.00 (udsolgt).
Peter Høeg, der blandt andet er kendt for romanerne FRØKEN SMILLAS FORNEMMELSE FOR SNE og DE MÅSKE EGNEDE, vil sammen med skuespillere Lars Dammark og Bodil Alling bruge forestillingen som afsæt for en samtale, der kan gå i mange retninger.
After talk’s på Teatret Gruppe 38 kræver ikke ekstra betaling og finder sted i forlængelse af forestillingen efter en kort pause.