Forestillinger
Køb billet

JEG KAN BEDST LI’ NÅR DU ER HER

Teatret Gruppe 38

TRILOGIEN: Kærlighed

Fra mig til dig!

Ryd op!
Gør plads!
Her kommer kærligheden!
Hvor kan jeg lægge den?
Hvor skal jeg stille den?
Hvor vil du have den?
Hvor skal jeg gøre af den?
Du må gerne få den!
Den kommer her!

Størst af alt er kærligheden. Den kan tøjle frygten og vreden og stå sejrsstolt tilbage, når alt andet er væk.

I forestillingen Jeg kan bedst li’ når du er her rydder vi op og gør plads til at trække kærligheden frem i lyset.


Forestillingen er 3. del af vores trilogi om tre store følelser, ingen af os kommer udenom i livet: Frygt, vrede, kærlighed. Se gerne hele trilogien som et samlet værk – men husk også, at alle tre forestillinger kan ses uafhængigt af hinanden. Læs mere.


Artist talk efter forestillingen 3. maj kl. 19.30

Til denne artist talk runder vi trilogien af. Vores to gæster er instruktør Catherine Poher, der har instrueret og været medskaber af trilogiens tre forestillinger, og Jes Elnif, som er så venlig igen at dele ud af sin erfaring inden for psykologi.

Catherine Poher er født i Paris og har arbejdet som scene- og billedkunstner i Danmark i over 40 år. Hun har instrueret seks reumert-belønnede forestillinger, arbejdet sammen med Kirsten Delholm fra Hotel Pro Forma, og været med til at udvikle den danske scenekunst med sit særlige billedkunstneriske udtryk. For det modtog hun Wilhelm Hansens Hæderspris i 2019. Catherine Poher og Teatret Gruppe 38 har arbejdet sammen i mange år, og Catherine har været medskaber på flere af teatrets forestillinger.

Skuespiller og kunstnerisk leder på Teatret Gruppe 38 Bodil Alling, Catherine Poher og Jes Elnif taler efter forestillingen sammen med  om TRILOGIEN, den kunstneriske proces bag de tre forestillinger og kærlighedens rolle i vores følelsesliv.


Skabt i samarbejde med:


 

JEG KAN BEDST LI' NÅR DU ER HER kan varmt anbefales, fordi det er en forestilling, som på poetisk finurlig vis eksponerer livgivende følelser uden at sentimentalisere dem, hvilket er en sjældenhed i dag.

En himmerigsmundfuld fra Teatret Gruppe 38. eller skulle man sige “endnu én"?

Kommer helt ind under huden...Der er ingen, der kan fortælle som Bodil Alling.

Når skuespilleren Bodil Alling lyser op inde i øjnene og tindrer ud over publikum, så er alle solgt. Med hende som dynamo opstår en forestilling, der egentlig ikke handler om noget, men som samtidig handler om det allervæsentligste: Kærligheden.

Det er en sprudlende lille forestilling, som på en levende og usentimental måde funderer over kærlighedens anatomi.

En smuk helhed.

  • Aldersgruppe:

    Voksne og børn fra 9 år
  • Varighed:

    40 min.
  • Scene

    Teatersalen
  • Medvirkende

    Bodil Alling
    Søren Søndberg
    Søren la Cour
  • Instruktør

    Catherine Poher
  • Videokunstner

    Olivier Guillemain
  • Musik- og lyddesigner

    Søren Søndberg m.fl.
  • Scenisk konsulent

    Paolo Cardona (SKAPPA)
  • Tekniker

    Søren la Cour
  • Teknikerassistent

    Lars K. Olesen
  • Tak til

    Flop (Philippe) LeFebvre
  • Trilogi

    Forestillingen er tredje del af vores trilogi om de store følelser frygt, vrede og kærlighed - bemærk at forestillingerne uden problemer kan opleves uafhængigt af hinanden.

    De to første dele er: Jeg er ikke bange for noget og Historien om huset, der blev til en prik.
  • Spilledatoer

    30. april kl. 15.00
    1. maj kl. 10.00 og 11.30
    2. maj kl. 10.00 og 17.00
    3. maj kl. 10.00 og 19.30
    4. maj kl. 10.00 og 11.30

 

Handikapfaciliteter

Kontakt venligst teatret før du skal ind og se en forestilling, hvis du er kørestolsbruger. Så kan vi sammen finde ud af, hvordan vi giver dig den bedst mulige plads under den pågældende forestilling.

Enkelte forestillinger kan være dårligt egnede for kørestolsbrugere – i så fald er det oplyst nederst på den enkelte forestillingsside.

Teatrets administration er på 1. sal, hvortil der desværre kun er adgang via trapper.

Parkeringsforhold

Det er muligt at parkere kort fra Teatret Gruppe 38 i forskellige p-huse . Læs mere