Forestillinger

Teater Momentum

DET DER DRIKKER

Hårdtslående, vildtvoksende og humoristisk monolog med Olaf Højgaard om at være fanget i et misbrug. Instrueret af blandt andre Christian Lollike

Hvad er det, der drikker i alkoholikeren? Kan det stoppes, inden det stopper alkoholikeren?

Skuespiller Olaf Højgaard skildrer et menneske i opløsning. En deroute af misbrugets progression, følelsen af kaos og sindets overlevelsesstrategier. Forestillingen sætter et direkte aftryk i tilskueren og giver en umiddelbar forståelse af, hvad misbrug er, og hvad det vil sige at være misbruger.


AFTER TALK

Efter forestillingen arrangerer vi en talk. Mere information følger på gruppe38.dk, i nyhedsbreve og på sociale medier.


Forestillingen er en del af ENESTÅENDE Festival 2023.


TEATER MOMENTUM

Teater Momentum ligger i Odense og teatrets kunstneriske linje er påvirket af et kunstnerisk råd, der består af Sargun Oshana, Kitt Johnson og Thomas Hwan.

Hvert år ansætter Det Kunstneriske Råd en ny kunstnerisk ledelse for Momentum i Odense. Den nye kunstneriske ledelse sætter sit hold af skuespillere og kunstnere. Det hold har så ét år og tre forestillinger til skabe en kunstnerisk retning.


 

Den sitrende intensitet, hvormed Olaf Højgaard går til sin fortælling, vidner om, at han så afgjort har noget personligt på spil. Det er en imponerende præstation.

Det er blandt forestillinger som Det der drikker, man virkelig kan komme til at værdsætte kunsten som menneskeligt fænomen – som et sted hvor fiktionen blotlægger en større sandhed.

Jeg blev helt blæst omkuld af Olaf Højgaards enestående, ærlige, brutale og imponerende fremførelse.

  • Aldersgruppe:

    Voksne
  • Varighed:

    75 min.
  • Medvirkende

    Olaf Højgaard
  • Instruktører

    Christian Lollike
    Lars Junggreen
    Sigrid Johannesen
  • After talk

    After talk kræver ikke ekstra betaling og finder sted i forlængelse af forestillingen efter en kort pause.

Handikapfaciliteter

Kontakt venligst teatret før du skal ind og se en forestilling, hvis du er kørestolsbruger. Så kan vi sammen finde ud af, hvordan vi giver dig den bedst mulige plads under den pågældende forestilling.

Enkelte forestillinger kan være dårligt egnede for kørestolsbrugere – i så fald er det oplyst under Credits & praktisk info nederst på den enkelte forestillingsside.

Teatrets administration er på 1. sal, hvortil der desværre kun er adgang via trapper.

Parkeringsforhold

Det er muligt at parkere kort fra Teatret Gruppe 38, både uden og mod betaling. Læs mere