Psycho – Street Cut

Dansk Rakkerpak hylder filmgysets mester Alfred Hitchcock i dette teater-remake af hans hovedværk Psycho fra 1960. Det foregår med masser af skægge slapsticks, præcis timing, kropskomik, musikalitet og en uovertruffen finale i slowmotion.

Kom igen, kylling

Kom igen, kylling er en varm, humoristisk forestilling om konkurrencementalitet og uretfærdighed. Om at være den lille, at blive trynet og ind imellem at føle sig helt alene i verden. Og om at vende nederlag til sejr.

Oplev skuespiller Henrik Ipsen indtage scenen med stor overbevisning i denne medrivende solopræstation.

 

Ordet på bordet

En historie om en mand, der ændrer verden.

En mand bor i et hus. Hver dag står han op, læser avis, går på arbejde, kommer hjem, går i seng, står op, læser avis, går på arbejde, kommer hjem, går i seng, står op … Ligesom sin farfar, oldefar og tipoldefar før ham.

Men hvad nu hvis alting kunne være anderledes?
Hvad nu hvis avisen kunne være tyggegummi?
Eller vækkeuret en fugl?
Hvad nu, hvis han kunne flyve til månen?

Jægerne

I stenalderen var jægeren i ét med den natur, han levede af.
Jægerne Ernst, Joseph og Makmut er ikke rigtigt i ét med noget, så de drømmer om at finde fred og genskabe mandens ur-forbindelse med naturen.

Men hvad sker der, når man går på jagt efter sit personlige totemdyr, og sulten begynder at gnave?

Teater O blæser i jagthornet og skyder løs på alt i denne lattervækkende, absurde og befriende manddomsrejse – en gennemslagtning af kønsrollerne, normerne og samtiden.

En lille sonate

Desværre aflyst grundet covid-19. 

Du skal gå alene gennem skoven, som er stor og vild og farlig og uhyggelig. Og for enden af skoven ligger bedstemors hus, hvor bedstemor ligger og er så syg, at det også er helt uhyggeligt.

På en italiensk ladvogn bærer en levende høne og et nylagt æg hovedpartiet i en medrivende version af en gammel klassiker. En barsk historie om et barn, der får et stort ansvar. God rejse!

Forestillingen blev nomineret til Årets Reumert 2001.

NB: Opføres også på engelsk den 19. marts 2020 kl. 19.30. 


Er du i tvivl om, hvilke billettyper, du skal vælge? Bliv klogere.


Brevet

Den internationalt anerkendte skuespiller Paolo Nani står alene på scenen. Han siger ikke et ord – og spiller den samme historie om en mand, der skriver et brev hele 15 gange. Lyder det kedeligt? Glem det.

Paolo Nani spiller historien forfra, bagfra, beruset, som en western, som horrorfilm, med hænder, uden hænder, som cirkuskunstner, som stumfilm, og meget mere. Brevet giver ikke et øjebliks pause til publikums lattermuskler.

Forestillingen er en af de mest kendte danske forestillinger på internationale scener. Den er blevet hædret med adskillige priser og udråbt til at være kult af den internationale presse.