Info

Juhuu: Alt salg til ny sæson 2026-27 starter 30. april kl. 10.00. Bemærk: Vi kan ikke garantere, at vi kan besvare alle telefonopkald i tiden lige omkring billetsalgstart.

Hvorfor snakker vi ikke om mig?

En satirisk fortælling om selvet.

“Skal du dele alt med alle?… eller kan det være, at din historie nogle gange er ligegyldig? Og hvad gør du, når din egen mor ikke orker dig mere?”

Med en satirisk skildring af kvinden anno 2018, undersøger komiker- og skuespillerduoen Flæs, hvordan nutidens behov for selviscenesættelse udfordrer fællesskabet og de nære relationer mellem mennesker.

Hvorfor snakker vi ikke om mig? tager udgangspunkt i hverdagssproget fra sociale medier – en betydelig del af den populære poesi, vi omgiver os med i dag.

Oplev Sofie Jo Kaufmanas og Mette Søndergaard Nielsens spydige, men kærlige skildring af det moderne menneskes hang til selvpromovering i en forestilling, der bevæger sig i grænselandet mellem teater og comedy.

Forestillingen er produceret i samarbejde med instruktør og dramatiker Kamilla Wargo Brekling.

https://vimeo.com/284362358

https://vimeo.com/284363265

Psycho – Street Cut

Dansk Rakkerpak hylder filmgysets mester Alfred Hitchcock i dette teater-remake af hans hovedværk Psycho fra 1960. Det foregår med masser af skægge slapsticks, præcis timing, kropskomik, musikalitet og en uovertruffen finale i slowmotion.

Kom igen, kylling

Kom igen, kylling er en varm, humoristisk forestilling om konkurrencementalitet og uretfærdighed. Om at være den lille, at blive trynet og ind imellem at føle sig helt alene i verden. Og om at vende nederlag til sejr.

Oplev skuespiller Henrik Ipsen indtage scenen med stor overbevisning i denne medrivende solopræstation.

 

Ordet på bordet

En historie om en mand, der ændrer verden.

En mand bor i et hus. Hver dag står han op, læser avis, går på arbejde, kommer hjem, går i seng, står op, læser avis, går på arbejde, kommer hjem, går i seng, står op … Ligesom sin farfar, oldefar og tipoldefar før ham.

Men hvad nu hvis alting kunne være anderledes?
Hvad nu hvis avisen kunne være tyggegummi?
Eller vækkeuret en fugl?
Hvad nu, hvis han kunne flyve til månen?

Jægerne

I stenalderen var jægeren i ét med den natur, han levede af.
Jægerne Ernst, Joseph og Makmut er ikke rigtigt i ét med noget, så de drømmer om at finde fred og genskabe mandens ur-forbindelse med naturen.

Men hvad sker der, når man går på jagt efter sit personlige totemdyr, og sulten begynder at gnave?

Teater O blæser i jagthornet og skyder løs på alt i denne lattervækkende, absurde og befriende manddomsrejse – en gennemslagtning af kønsrollerne, normerne og samtiden.

All This Coming and Going

Velkommen til Teatret Gruppe 38’s største bidrag til Aarhus 2017 – Europæisk Kulturhovedstad.

Velkommen både indenfor og udenfor.

Her er landskaber efter en tsunami; Titanic på første klasse; en mavedanser, der lokker sømænd og landkrabber; et bibliotek uden bøger; den sidste rejse; hjertegribende toner; stille gråd, skibsforlis og frydeskrig.

Teatret Gruppe 38, tasmanske Terrapin Puppet Theatre og schweiziske Trickster-p præsenterer den store teaterinstallation All This Coming and Going i den nye havnebydel Aarhus Ø.

Inden i og uden for 10 store skibscontainere, placeret ved havnefronten på Pier 3, vil projektioner, skygger og levende billeder skildre, hvad der var, og hvad der vil komme.

I løbet af 2018-19 flytter Teatret Gruppe 38 selv i en nyopført teaterbygning, der en del af byggeprojektetet AARhus på Pier 4, Aarhus Ø. Med installationen på Pier 3 inviterer vi publikum til at opleve, hvordan en ny bydel vækkes til live, når kunsten flytter ind.


All This Coming and Going_ Rutevejledning_Teatret Gruppe 38
Rutevejledning: All This Coming and Going

All This Coming and Going præsenteres med støtte fra

Aarhus 2017  Aarhus Kommune    Australian Government - Catalyst Australian Arts and Culture Fund

En lille sonate

Desværre aflyst grundet covid-19. 

Du skal gå alene gennem skoven, som er stor og vild og farlig og uhyggelig. Og for enden af skoven ligger bedstemors hus, hvor bedstemor ligger og er så syg, at det også er helt uhyggeligt.

På en italiensk ladvogn bærer en levende høne og et nylagt æg hovedpartiet i en medrivende version af en gammel klassiker. En barsk historie om et barn, der får et stort ansvar. God rejse!

Forestillingen blev nomineret til Årets Reumert 2001.

NB: Opføres også på engelsk den 19. marts 2020 kl. 19.30. 


Er du i tvivl om, hvilke billettyper, du skal vælge? Bliv klogere.


Brevet

Den internationalt anerkendte skuespiller Paolo Nani står alene på scenen. Han siger ikke et ord – og spiller den samme historie om en mand, der skriver et brev hele 15 gange. Lyder det kedeligt? Glem det.

Paolo Nani spiller historien forfra, bagfra, beruset, som en western, som horrorfilm, med hænder, uden hænder, som cirkuskunstner, som stumfilm, og meget mere. Brevet giver ikke et øjebliks pause til publikums lattermuskler.

Forestillingen er en af de mest kendte danske forestillinger på internationale scener. Den er blevet hædret med adskillige priser og udråbt til at være kult af den internationale presse.

DANISH+

DANISH+ er en international showcase. Under begivenheden rejser teaterrepræsentanter og opkøbere fra hele verden til Aarhus
og frydes over et væld af stærk, dansk scenekunst, der appellerer lige meget til børn, unge og voksne.

Formålet er at skabe nye forbindelser og at fremme dansk eksport af scenekunst til udlandet.
Dansk scenekunst for børn og unge er internationalt kendt for sin høje kvalitet, og for ikke at tale ned til sit publikum.
DANISH+ arrangeres af Teatret Gruppe 38 og finder sted i Aarhus, hvert andet år.
Alle forestillinger opføres på engelsk eller uden ord, og udvalgte forestillinger er åbne for offentligheden.

Kom gratis i teatret under DANISH+(udsolgt)

Er du hurtig, kan du også få billet til en eller flere forestillinger – helt gratis.  Teatret Gruppe 38 og DANISH+ udbyder et begrænset antal gratis billetter
til aarhusianere og byens besøgende.

 

Læs mere om DANISH+ på eventet’s hjemmeside.

Intet

Pelle Koppels sceniske version af Janne Tellers internationalt prisvindende roman 

Pierre Anthon proklamerer pludselig en dag, at intet betyder noget. Absolut Intet. Opsat på at modbevise den påstand, begynder de andre at samle en dynge af deres mest betydningsfulde ejendele – en bunke af betydning. Og jo større og mere smertefuldt offeret er, desto større betydning, ikke?

Intet er en tankevækkende fortælling om livets mening, eller mangel på samme.

Publikum har på ny mulighed for at opleve denne populære forestilling, der før har spillet for udsolgte sale på Teatret Gruppe 38.