DOC LOUNGE: Our Blood is Wine

For Georgien er genetableringen af landets gamle traditioner for vinproduktion et betydningsfuldt skridt på rejsen mod at genfinde en national kulturel identitet efter flere års invasioner. Vi inviterer til indsigtsgivende dokumentarfilm og vinsmagning med den danske premiere på Our Blood is Wine. Bemærk: Begrænset antal pladser. 

I filmen udforsker instruktør Emily Railsback og den prisbelønnede sommelier Jeremy Quinn genetableringen af ​​8.000 år gamle, georgiske vinfremstillingstraditioner, der næsten gik tabt, imens landet var under det sovjetiske regime.

Filmen giver et nuanceret billede af Georgien – en  kompliceret og spændende nation, der har været ramt af flere udenlandske invasioner. Genoplivningen af landets ​​traditionelle vinfremstilling spiller en central rolle i landets vej til at genfinde sin identitet og kulturhistorie.

Efter filmen interviewer DOC LOUNGE den georgiske vinproducent Ketevan Berishvili fra Go Go vin, der portrætteres i filmen – en ung kvindelig vinproducent.

Under filmen giver sommelier og ass. prof. Qian Janice Wang en vinsmagning og introducerer nogle af de specielle smage fra Georgien.

Pris: 200 kr inkl. film, vinsmagning med ass. prof Qian Janice Wang og Domen Prešern samt mad.

Tid: kl. 17.00-ca. 21.30.

Bemærk venligst, at der er et begrænset antal billetter til salg, og at filmen har engelske undertekster (vinsmagning og interview foregår også på engelsk).

 


Arrangementet organiseres af DOC LOUNGE Aarhus, der også varetager billetkøb.


 

DOC LOUNGE: The Kingmaker (premiere)

Desværre aflyst grundet covid-19. 

Imelda Marcos blev først kendt som Filippinernes smukke førstedame med den fantastiske, enorme skosamling. Senere blev hun kendt for korruption, da hendes mand præsident Ferdinand Marcos mistede magten i 1986, og parret flygtede til Hawaii. Nu er hun tilbage i landet for at bane vejen for, at hendes søn kan indtage rollen som landets vicepræsident.

Den prisvindende instruktør og fotograf Lauren Greenfield har netop været aktuel med udstillingen Generation Wealth på Louisiana Museum. Hun har skabt denne perle af en dokumentarfilm, der kommer bemærkelsesværdigt tæt på karakteren Imelda Marcos.

“Perception is real. Truth is not.” Sådan siger Imelda Marcos, Filippinernes tidligere førstedame, der blev berømt først for sin skønhed og skosamling, og siden for sit fald fra magtens tinder og flugt ud af landet i 1986. Nu er hun tilbage og fast besluttet på at få sin søn, Ferdinand ‘Bongbong’, valgt som vicepræsident for den kontroversielle præsident Duterte.

Den prisvindende dokumentarist Lauren Greenfield har fået eksklusiv adgang til Marcos, der i filmen åbent fortæller (sin egen version af) historien om førstedamen, der ville være hele befolkningens moder.

Kan der trækkes tråde fra Marcos-familiens regime til den kontroversielle, nuværende præsident Rodrigo Duterte? Og er Dutertes krig mod narko og konflikter med FN et direkte produkt af tidens ‘post-truth’-tendenser og forestillingen om den stærke leder?

Denne aften sætter vi fokus på polarisering og den politiske situation i Filippinerne. Kom tidligt og nyd en georgisk kortfilm og specialiteter fra regionen.


Filmen vises med engelske undertekster, og aftenens talk foregår på engelsk.

Arrangementet organiseres og afholdes af DOC LOUNGE Aarhus, og alle spørgsmål til arrangementet rettes til DOC LOUNGE, der også varetager billetkøb.

Send e-mail til DOC LOUNGE Aarhus.