NÅR DEN SIDSTE ER GÅET
Træd ind i et forunderligt landskab, der overtager teatersalen, når sæsonen er slut.
Teatret trækker gardinerne for og slukker lyset i sommerferieperioden.
Men hvad sker der bag gardinerne, når alle er gået?
Teatret Gruppe 38 og The Garden Studio byder indenfor i teatermørket, hvor naturen er brudt ind gennem teatersalens loft og vægge.
Og hvor rester af dragende fortællinger og smuk musik breder sig.
Få en sanselig oplevelse med brudstykker af litterære værker og dejlige toner.
Din billet inkluderer et velskænket glas eller en kop kaffe og saft til børnene – og en lille velsmagende overraskelse.
Køb billet online eller i døren.
EN DEL AF LITX
Teaterinstallationen og forundringskabinettet NÅR DEN SIDSTE ER GÅET åbner ifm. festivalen LiteratureXChange den 20.-22. juni.
Derefter er “udstillingen” åben torsdage-søndage fra den 26. juni-3. august 2025.
THE GARDEN STUDIO
Jakob Vinkler og Ulla Lundsgart, der er kunstnerisk ledere hos The Garden Studio på Djursland i Homå.
The Garden Studio, der arbejder i krydsfeltet mellem kunst, videnskab og gastronomi, blander høje ambitioner med tilgængelighed, åbenhed og invitationer ind i oplevelsesbaserede kunstneriske universer.
The Garden Studio arbejder bl.a. med kunstneriske residencies i Homå, tværkunstneriske produktioner og alternative og inspirerende workshops for virksomheder.
Jakob Vinkler – gastronom og kunstnerisk innovator
Jakob Vinkler er en markant aktør indenfor gastronomi og kulturproduktion med over 20 års erfaring i at udvikle kreative og integrerende projekter, hvor mad, kunst og kultur mødes.
Han har med sit arbejde været med til at definere gastronomi som en oplevelse, der går ud over det rent kulinariske.
Han har med sin alsidige karriere været med til at forme, udvikle og kuratere innovative projekter i Danmark og internationalt.
Jakobs karriere er formet af en række spændende og tværfaglige initiativer, hvor han har haft en central rolle som både projektleder, producent, og gastronomisk udvikler.
Tidligere har Jakob Vinkler bl.a. været koordinator for en række projekter under Kulturhovedstad Aarhus2017 (fx Fish-a-deli Circus og The Catastrophic Meal), partner i European Region of Gastronomy
og en nøglefigur i udviklingen af Det Gastronomiske Turistkontor i samarbejde med Business Region Aarhus og Business Region MidtVest.
Jakob Vinklers evne til at kombinere gastronomi og kunst har været synlig i en lang række kulturprojekter, herunder danseforestillingen The Blast Supper under Aarhus Festuge,
og Carnevale, en tværæstetisk teaterperformance om kødets rolle i samtiden.
Det er desuden Jakob Vinkler, Teatret Gruppe 38 samarbejder med i forbindelse med forestillingen 9 EPISTLER OG EN BOLLE MED SMELTET OST.
Ulla Lundsgart – tværæstetisk kunstner og facilitator af møder mellem natur, kunst og publikum
Ulla Lundsgart er uddannet på det Jydske Kunstakademi og har med sit arbejde formået at skabe et unikt rum for kunstnerisk samarbejde og publikumsinvolvering.
I 2018 grundlagde hun den første version af The Garden Studio: The Garden Studio at Ansegaard.
Organisationen fungerede som et mødested for professionelle kunstnere og en platform, hvor grænserne mellem kunstner og publikum blev udfordret.
Ulla arbejder ud fra en dyb respekt for naturen, der har en væsentlig rolle i hendes kreative proces.
Derudover er hun drevet af at skabe rum, hvor kunstnere samarbejder på tværs af discipliner, og hvor publikum får mulighed for at træde ind i kunstens “maskinrum”.
Det understreger en rød tråd i hendes arbejde: Troen på at alle mennesker har en væsentlig relation til naturen, og at alle mennesker har en skabende dimension, der skal stimuleres og anerkendes.
Ved at skabe rum, hvor kunst og natur bidrager side om side, skaber hun taktile, følelsesmæssige og sensoriske oplevelser.
Ullas tilgang til kunst er integreret og helhedsorienteret. Hun er med The Garden Studio en drivkraft, der skaber fællesskaber,
hvor kunstnere kan samarbejde på nye måder, og hvor publikums deltagelse er en aktiv del af den kunstneriske oplevelse.