MIN SØSTER ER EN HAVFRUE

Han er en granvoksen mand med et evigt ønske om at høre til.
Oplev en intens, rørende og billedrig forestilling med Lars Dammark.

Han står lige foran os. En granvoksen mand. Han skildrer varmt og underfundigt sit ophav.
Der er for så vidt kærlighed nok. Men en søster kræver forældrenes opmærksomhed. Og efterhånden, som han dykker ned i barndommens land
og det lidt skæve familieforhold, får vi øje på sorgen over at være overset og en smertefuld kamp for at tilpasse sig sin usynlighed.

 

 

Danske Dramatikeres Manuskriptpris 2025

Teaterleder, dramatiker og skuespiller på Teatret Gruppe 38 Bodil Alling modtog i september,
sammen med leder af teater Rum, dramatiker og skuespiller Lars Dammark,
Danske Dramatikeres Manuskriptpris 2025 for manuskriptet til MIN SØSTER ER EN HAVFRUE.

Juryen skrev blandt andet i sin motivation:

“Bodil Alling og Lars Dammark modtager i år prisen for et modigt manuskript,
der ikke er bange for at formidle det svære følelsesliv i en relation, hvor den ene part ikke passer ind i normen.

 

BARE VENT

Kunsten at leve er besværlig.
Kom med til en ordløs, absurd klovneforestilling, der udforsker kærlighedens og livets kompleksitet.

Den ordløse forestilling BARE VENT følger to naive sjæle. En kvinde og en mand, der kæmper med at finde livets melodi i et poetisk og melankolsk univers.

Som alle andre tumler de også med modløshed, overmod, sårbarhed, sejre og nederlag.
Og de to udvikler en dyb og betingelsesløs hengivenhed for hinanden.

BARE VENT demonstrerer kærlighedens nødvendighed i en tragikomisk tone, hvor gråd og grin går hånd i hånd.
Man kan ikke undgå at røres over de to personers troskyldighed og over alt det, der ikke behøver at blive sagt.

FØDT AF ET SYSKRIN

Med sine to hænder og indholdet af en syæske fremfører den spanske dukkefører Javier Aranda et helt liv under ENESTÅENDE Festival 2025. Se en sjov
og underfundig forestilling for voksne – og børn fra 8 år.

Et strejf af galskab og varm humor strømmer ud af denne charmerende skildring af menneskelivet
– fra fødslen, gennem kærligheden, til den uundgåelige afslutning, når sjælen flyvervidere.

Aranda puster liv i sine hænder, og dermed i uimodståelige karakterer.
Med præcision udtrykker han universelle aspekter af menneskelivet; de skrøbelige øjeblikke, hvor vi alle kan mødes.
Han skildrer livet fra fra alle sider: Absurd, komisk, sandt.
Og så er det slut.

Her er en forestilling i lille skala, der er stor og berigende kunst.
Aranda udtrykker alle aspekter af det, der gør os til mennesker, og han gør det i dukkernes ligefremme, uforskønnede sprog.

Det er genialt – og meget sjovt.

FØDT AF ET SYSKRIN har opnået international anerkendelse og har modtaget flere scenekunstpriser.

 

NB: Forestillingen er udsolgt, men du kan skrive dig på en venteliste, når du trykker på “Køb billet”.

 

Om Javier Aranda

Javier Aranda er kendt for sine unikke og poetiske forestillinger,
hvor han med stor dygtighed anvender sine hænder og hverdagsting til at fortælle menneskelige historier – ofte helt uden ord.

Aranda formår at give liv til objekter og skabe stærke følelsesmæssige oplevelser, ofte med et humoristisk og varmt præg.
Hans forestillinger er kendetegnet ved kreativitet, håndværksmæssig kunnen og en særlig evne til at formidle det store i det små, så både børn og voksne fanges af fortællingen.

 

hånddukke i kurv

 

ENESTÅENDE Festival

Under ENESTÅENDE Festival præsenterer vi både danske og internationale, medrivende forestillinger, der bliver fremført af én skuespiller.
Og du skal være vågen: Flere af forestillingerne spiller kun én enkelt dag.

Vis mig mere om ENESTÅENDE Festival.

HVORFOR BARNET KOGER I POLENTAEN

Gå ikke glip af denne nye musikdramatiske monolog med Pia Rosenbaum under ENESTÅENDE Festival 2025.
En stærk fortælling om, hvordan flugt, hjemløshed og fremmedgørelse påvirker mennesker.

Hvorfor barnet koger i polentaen er en iscenesættelse af en prisbelønnet og internationalt anerkendt roman skrevet af
den rumænske forfatter Aglaja Veteranyi.

I forestillingen følger vi en ung pige og hendes dysfunktionelle cirkusfamilie, der flygter fra det kommunistiske diktatur i Rumænien i 1970’erne.
Moderen lader sig hver aften løfte til vejrs i manegen ved hjælp af sit hår. Hun udfører imponerende akrobatiske numre,
inden hun igen sænkes ned og modtager publikums bifald.
Samtidig overvældes fortælleren hver aften af angst for, at moderen falder i døden.

Familien optræder verden over og er fanget i et nomadisk cirkusliv.
Den kaotiske tilværelse og barnets begrænsede forståelse for de politiske sammenhænge, driver pigen og hendes søster ind i fantasiens verden.
Sammen finder de på absurde historier for at distrahere sig selv – for eksempel den om barnet, som koger i polentaen.

De to unge pigers historier er et mentalt tilflugtssted i en ustabil opvækst, og forestillingen skildrer rodløshed og hjemløshed gennem et barns perspektiv.

Fortællingen, der emmer af sort humor, trækker tråde til den nu afdøde forfatter Aglaja Veteranyis egen barndom.

Her får du grotesk humor blandet med musik, billedkunst og cirkusstemning. Historien går lige til hjertet, fortalt, som den er, med smerte og alvidenhed.

 

pia rosenbaum sidder bag sokkel med fotoprojektion af bygning bag sig

Om Pia Rosenbaum og Teater Katusha

Teater Katusha er ledet af billedkunstner og scenograf Thomas Kolding og skuespiller Pia Rosenbaum.
HVORFOR BARNET KOGER I POLENTAEN er teatrets tredje dramatisering af en roman.
De to tidligere Krigen har ikke et kvindeligt ansigt og Oberstinden har også spillet på Teatret Gruppe 38.

Pia Rosenbaum har arbejdet alsidigt inden for scenekunst, film og tv i over 50 år – og er en anerkendt fortæller og ”monologist”.
Rosenbaum arbejder også som instruktør og dramatiker, og hun behandler ofte eksistentielle og historiske temaer i sine forestillinger.

 

ENESTÅENDE Festival

Under ENESTÅENDE Festival præsenterer vi både danske og internationale, medrivende forestillinger, der bliver fremført af én skuespiller.
Og du skal være vågen: Flere af forestillingerne spiller kun én enkelt dag.

Vis mig mere om ENESTÅENDE Festival.

BABEL, BABEL, BABEL

Denne skønne kabaret tager dig med på en musikalsk rejse gennem kærlighedens vanskelige væsen,
livets almindeligheder, krig og frihedstrang. Oplev Søs Banke under ENSTÅENDE Festival 2025. 

NB: Udsolgt. 

Få en musikalsk fortælling om englen Babylon, der forsøger at hitte rede på menneskenes verden.

BABEL, BABEL, BABEL er en grotesk kabaret med humor, ironi og lidenskab.
Langsomt drages vi stadig dybere ind i kærlighedens og livets afkroge, med både lethed og alvor.

Kabareten er bygget op omkring musik fra 30’erne og 40’erne af blandt andre P.H., Edith Piaf, Brecht, Balz, Weil og Hollaender m.m.

Kom med til en aften med en helt særlig stemning. 

kvinde i mørkt kostume synger - søs banke

 

Om Søs Banke og Nordisk Teaterlaboratorium

Nordisk Teaterlaboratorium er en eksperimenterende institution med base i Holstebro,
tidligere kendt som Odin Teatret.
Institutionen fungerer som et laboratorium for scenekunst, innovation og samskabelse på tværs af kulturer.

Søs Banke, der oprindeligt er uddannet i dramaturg fra Aarhus Universitet, er skuespiller, instruktør og kunstnerisk koordinator ved Nordisk Teaterlaboratorium.
Hun har en over 30 år lang karriere inden for teaterbranchen bag sig.

Karakteren Babylon skabte Banke selv for over 20 år siden.
Siden har Babylon været centrum for flere kabareter, og senest har Søs Banke vækket figuren
til live i BABEL, BABEL. BABEL.

 

Efterladt sko og taske på gulv

ENESTÅENDE Festival

Under ENESTÅENDE Festival præsenterer vi både danske og internationale, medrivende forestillinger, der bliver fremført af én skuespiller.
Og du skal være vågen: Flere af forestillingerne spiller kun én enkelt dag.

Vis mig mere om ENESTÅENDE Festival.

HÅNDHOLDT

Tag børn og voksne med til en ordløs dukketeaterforestilling med komik og poesi.

Se en lille men dybsindig forestilling, centreret omkring hænder og deres symbolske kraft.

Vores hænder kan skabe næsten alt. Fra sublim skønhed til de forfærdeligste grusomheder.

Guillem Albàs hænder tager os i denne forestilling med på en rejse, der minder os om vigtigheden af menneskelighed og fællesskab
i en verden fuld af tilsyneladende uendelig digital stimulering.

 

HÅNDHOLDT er dukketeater, dans, cirkus, klovneri og magi; alt sammen frembragt ved brug af Albàs egne hænder og ganske enkle virkemidler.
Se en opslugende forestilling, hvor humor og følelser smelter sammen i små, letforståelige historier.

 

 

Om Guillem Albà

Guillem Albà er en klovn og scenekunstner med sit eget sprog.
Han er født ind i en familie, der arbejder professionelt med dukketeater, og hans forestillinger udgør et uimodståeligt kunstnerisk univers,
der konstant udvikler sig og kombinerer discipliner som klovnekunst, dukke- og objektteater, musik og fysisk teater.

Mange af hans forestillinger er tekstløse og skifter mellem humor, poesi og absurditet – alt sammen med minimal scenografi og stort fysisk nærvær.
Albà har modtaget flere nationale og internationale priser. HÅNDHOLDT har også høstet priser på flere festivaler.

 

Mand holder hånddukke i strakt arm og gestikulerer

 

ENESTÅENDE Festival

Under ENESTÅENDE Festival præsenterer vi både danske og internationale, medrivende forestillinger, der bliver fremført af én skuespiller.
Og du skal være vågen: Flere af forestillingerne spiller kun én enkelt dag.

Vis mig mere om ENESTÅENDE Festival.

TANKESKRÆMSLER

Kom med til en finurlig strøm af musik og fortælling – en mørk kabaret.
Se ny musikalsk forestilling med Limfjordsteatrets huspoet Lasse Popp.

”Jeg vidste jo godt, at vi alle sammen bliver gamle, men jeg troede, det var noget, der lå ude i fremtiden”.

Denne forestilling vender alt fra drømme til skoleskyderier, soldaterdagbøger, valgkamp, livslede og andre elefanter i porøse rum.
Med en trodsig humor, selvironi og godt selskab fra Lasse og Bastian Popp.

Nogle tanker kan rumstere, forstyrre, tynge og skræmme. Andre er måske blot en stemning, som hurtigt må indfanges, inden den forsvinder igen.
Nogle tekster er skæve og morsomme – andre rummer både mørke og kant. Og måske der viser sig at være en slags sammenhæng i det hele.

 

 

Oplev Popp-holdet og et hav af instrumenter – fra kontrabas og klarinet til mandolin og pumpeorgel.
Lasse Popp er fast huspoet hos Limfjordsteatret og står bag en stor del af teatrets musiske forestillinger.
Musiker Bastian Popp har medvirket i flere af dem, herunder teatrets nok største turnésucces TRÆT LEVER, TUNGT HJERTE, som du måske har oplevet her på Teatret Gruppe 38.

 

GRO

En forestilling for de små om at vokse – og at vokse op.

Mette og Liva er vokset op sammen. De ligner hinanden, men er meget forskellige. Liva elsker musik, og Mette elsker dans. Og de elsker begge at gro, hver for sig og
sammen. I forestillingen GRO tager de os med på en sanselig oplevelse, hvor de undersøger livets små mirakler.

GRO er en forestilling, der vækker sanserne i et drømmende lys- og lydunivers. Gennem dans og sang fejrer vi det helt
særlige ved livet på jorden, nemlig at både planter, dyr og mennesker gror.

Kom og oplev forestillingen sammen med de mindste i familien.
Alle sidder tæt på danserne, og børnene må gerne være nysgerrige ude på gulvet.

 

 

SÆSONKORT 2025/26

Få en hel sæson fuld af ægte, originalt scenekunst for kun 550 kr.

 

Se så meget teater du orker med et sæsonkort til Teatret Gruppe 38

Hvad får jeg?
Kortet giver fri adgang til alle forestillinger med normale billetpriser i sæsonens faste program – inklusive ENESTÅENDE Festival.
Den eneste undtagelse er særarrangementer i huset, som fx 9 EPISTLER OG EN BOLLE MED SMELTET OST (NB: Her får du som sæsonkortholder en særlig rabatpris) og FORUNDRINGSKABINETTET: NÅR DEN SIDSTE ER GÅET.

Du vil derudover få mulighed for at modtage særlige tilbud for sæsonkortholdere via vores nyhedsbrev.

Hvor kan jeg se mine billetter og mit sæsonkort?
Som sæsonkortindehaver vil du altid kunne se dine ordrer under “Din billetprofil” i menulinjen øverst på hjemmesiden her.

Når du køber sæsonkort, får du tilsendt en kvittering med information og din sæsonkort-kode.
I denne sæson får sæsonkortholdere ikke tilsendt fysiske plastikkort.

Kun du må bruge dine sæsonkortbilletter 
Bemærk, at kortet er personligt, og dine sæsonkort-billetter må kun bruges af dig selv.
Til gengæld kan en ledsager godt booke dine sæsonkortbilletter på dine vegne. Se længere nede.

Vi tager forbehold for aflyste og udsolgte forestillinger, og at kortet ikke giver adgang til alle særarrangementer.

 

Køb dine sæsonkortbilletter online

Du bestiller sæsonkortbilletter via vores hjemmeside, ligesom hvis du skulle købe en almindelig billet.
Når du logger ind på din billetprofil med den mailadresse, du køber/har købt sæsonkortet med, har du fri adgang til at købe sæsonkortbilletter til 0,- pr. stk.

 

Køb sæsonkortbillet for en ledsager med sæsonkort

For at købe sæsonkortbillet til en ledsager, der har sit sæsonkort registret på en anden billetprofil, skal du bruge din ledsagers sæsonkort-kode.
Din sæsonkort-kode står på det dokument, du får tilsendt som kvittering, når du køber sæsonkort.

 

Husk at melde afbud – før fristen

Vi har et begrænset antal pladser i vores sale, og ofte mange publikummer, der gerne vil have se vores forestillinger.
Derfor er det vigtigt, at du melder afbud, hvis du er blevet forhindret, så billetten kan komme en anden til gode og ikke spærrer en tom plads.

Du kan selv afmelde sæsonkortbilletter på din profil online, når billetten er booket online.
Afbud af billetter online er muligt senest 24 timer før forestillingens spilletidspunkt.

Har du booket dine sæsonkortbilletter ved personlig kontakt, skal afbuddet også meldes ved personlig kontakt – senest én hverdag inden forestillingsdatoen i kontorets åbningstid.

Hvis afbudspolitikken ikke overholdes, opkræver vi et gebyr på 70 kr. for den spærrede plads i salen.
Husk derfor også at få scannet din billet, når du går ind i salen for at se forestilling.

 

Særtilbud til dig

Som sæsonkortindehaver hos Teatret Gruppe 38 har du mulighed for at modtage særtilbud særligt rettet mod sæsonkortindehavere.
Du kan sikre dig at modtage disse tilbud ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev og at købe det aktuelle sæsonkort.

 

Hvis du har spørgsmål angående dit sæsonkort, er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Vi glæder os til at se dig til nærværende, eftertænksomme, humoristiske, rørende og analoge oplevelser på Aarhus Ø.

DE USYNLIGE

Følelsen af ensomhed er stigende blandt landets børn og unge.
Teatergrad og Røde Kors er gået sammen om at skabe en forestilling særligt for skoleklasser, der sætter fokus på følelsen af ikke at blive set og hørt.

Midt i aftensmaden drypper der pludselig tårer ned på spisebordet:
”Det føles som om, at de andre i klassen ikke ser mig, som om jeg er helt forkert.”

DE USYNLIGE er en interaktiv forestilling, som skaber grobund for fællesskaber, der kan bekæmpe ensomhed hos børn.
I forestillingen følger vi Sofia, der mangler lyst til at gå i skole.
Det startede ellers godt. Hun havde masser af venner, var god i skolen og havde succes på danseholdet.

Men nu er hendes bedste veninde stoppet i klassen, og Sofia føler sig ensom.
Hun har svært ved at tale med venner, lærere og forældre om, hvordan hun har det.

En klokke er begyndt at ringe for hendes indre øre, og den bliver kraftigere og kraftigere. Er der mon andre, der også hører den klokke?
En tryg og eftertænksom oplevelse – kun for jeres klasse.

DE USYNLIGE giver børn et fortroligt rum til at reflektere over ensomhed.
Forestillingen spiller kun for én klasse  ad gangen, og her kan du hente undervisningsmateriale.

Forestillingen spiller kun for skoleklasser.