TRILOGIEN: Vrede

En historie om hvor lang vej, der er hjem, når vreden har fået os til at løbe af huse – kom med på rejse gennem vredens stadier

Hun blev så flintrende gal
Hun blev så sprut arrig
Hun blev så edderspændt rasende
At hun åbnede vinduet og kravlede ned ad stigen
og så løb hun.

Hun løb og løb og løb og løb
Og løbløbløb
Og hun løb hen og hun løb rundt
Og løb over og løb under
Og løb ned, ned, ned, ned, ned
Og løb opopopopop
Og løb frem og løb langs med
Og løb væk, væk, væk
Og da hun vendte sig om,
Så var huset blevet til en prik.

Forestillingen er 2. del af vores trilogi om tre store følelser, ingen af os kommer udenom i livet: Frygt, vrede, kærlighed. Husk: Trilogiens forestillinger kan fuldstændigt problemfrit ses uafhængigt af hinanden.

Artist talk efter forestillingen 8. marts kl. 19.30

Hvornår er vreden konstruktiv, og hvornår hæmmer den os? Hvordan håndterer vi den, og hvordan gennemlever vi den?

Frygten og vreden hænger sammen. Pensioneret lektor i pædagogisk psykologi Jes Elnif deler derfor også denne aften ud af sin viden og erfaring med menneskers kamp for at håndtere store følelser i en inspirerende samtale med Bodil Alling (se JEG ER IKKE BANGE FOR NOGET).

En skarp, varm satire om os, der bor i smørhullet, men som i krisen må erfare, at vi kan mere, end vi tror

Ved I godt, at det slet ikke er som man tror?
Og det har det måske aldrig været.

Min mor og far var virkelig noget særligt.
Far var en klippe og mor en favn, jeg kunne hoppe ind i.
Vi boede tæt på toppen af Himmelbjerget,
alt, hvad vi oplevede, blev til noget fantastisk,
og vi fandt muligheder i selv de vildeste problemer.

Men pludselig en dag faldt vi fra hinanden, lynet slog ned, meningen forsvandt, ingenting var på nogen måde, som det altid havde været, og min far sad bare i mørket og brummede:

Det er slet ikke som man tror.

Mulle oplever pludselig en dag, at hendes forældre bliver skrøbelige og deprimerede. De kan ikke længere klare alting, og noget helt grundlæggende må laves om, for at de kan komme videre.

門 Mon (port) er inspireret af japansk kultur og romanen Kvinden i sandet af Kobo Abe. Forestillingen skildrer den mentale passage, vi som mennesker oplever, når vi finder en vej ud i livet – når vi finder nyt håb og ser nye muligheder.

Forfatter Kobo Abes roman fortæller en utrolig historie om en person, der bor alene i en dyb sandgrav, med det eneste formål i livet at flytte sand. Indtil det øjeblik, hvor der sås tvivl om meningen med det liv. Romanen blev filmatiseret i 1963, og filmen modtog en Oscar-nominering.

I 門 Mon repræsenterer sandet en fælde – noget fascinerende, men også uudholdeligt og begrænsende. Karakteren er fængslet af sand. Men så ændrer noget sig. Vandstrømme viser sig i sandet, og et nyt større perspektiv på livet afslører sig selv. En port, der former en åbning for forandring viser sig. Sammen med vores karakter oplever publikum nyt håb.

門 Mon af komponist og multikunstner Olga Szymula trækker på en lang række udtryksformer, herunder film, animation, sang, dans og eksperimentel elektronisk musik. Forestillingen inviterer publikum til en fordybende totaloplevelse.

Pop-op

Forestillingen er en del af vores pop-op-program, og et abonnement eller sæsonkort kan derfor ikke anvendes ved billetkøb.

Enhedspris pr. billet: 75,-

Hed som en ovn
Trøstesløs tør
Et glødende sandhav
under solens ildebrand
Ikke et træ, der kan give kølende skygge
sådan er Libyens ørken

Her vakler Androkles på bare fødder
hen over det glohede sand
Han stønner af tørst og trygler om vand
Men her er kun sand
Sand i øjnene og sand i munden
Sand til alle sider.

Androkles er slave, solgt til en romersk købmand. Da han bliver beskyldt for tyveri, må han flygte ud i ørkenens brændende sol for at undgå at blive kastet for løverne. Pludselig, midt i den bælgmørke nat, lyder et brøl så højt, at Androkles’ hjerte fryser til is.

Publikum ligger i hængekøjer under en strålende himmel og hører og ser og mærker dette vidunderlige gamle mytiske eventyr. Så vidunderligt farligt og frydeligt – især for børn og voksne.

Grundet COVID-19-restriktionerne er forestillingen flyttet til ILT Festival 21 i maj, og du kan få flyttet dine billetter med – bemærk at spillestedet på de nye datoer er Filuren i Musikhuset.

Har du købt billet, har du modtaget en separat mail – tjek eventuelt din spam-mappe. 

En tragikomisk forestilling om det moderne menneskes umulige behov for kontrol i en kaotisk verden

Etienne Manceau er en så ekvilibristisk skuespiller og artist, at han må have brugt langt over de obligatoriske 10.000 timer til at kunne dét, han kan.

Tilsyneladende helt almindelige, harmløse objekter bliver til komplicerede redskaber, der alene har til formål at være krop-umulige hjælpemidler til brygning af en god kop te i denne forestilling. Så umådeligt vanskeligt kan vi gå til det simple i livet.

En tankevækkende men hylende morsom forestilling om altings mening, hverdagens besættelser og små tvangstanker. Den er et must-see.

Et sted ude i landet kigger vi ind i et tåget døgns hudløse virvar af uskyldige drømme, anger, løgnagtige minder og nådesløs selvironi. På en bænk, måske bag kirken eller ved banegården, fortælles en slags kærlighedshistorie, mens en bagskid bliver til en brandert.

En række af Tom Waits sange og fortællinger er her blevet oversat, gendigtet og fortolket så hjertegribende, at forestillingen er blevet betegnet som den ultimative Tom Waits forestilling.

Der er så meget krig ude i verden. Der er så mange steder, hvor man dagligt skal kæmpe for bare at være til. Hvad nu hvis det var her?

Hvis det var her! hiver kampene hjem til andedammen og skildrer livet i en klaustrofobisk krigszone. Vi følger tre venners liv fra normaliteten og ind i krigens gru. Hvad sker der med empatien, menneskeligheden, angsten, modet og kærligheden i et samfund, hvor krigen rykker helt tæt på, og alt det, vi kendte, er ved at gå til grunde? En højaktuel historie, der skaber grobund for refleksion over, hvilket ansvar vi har over for mennesker i nød, over for vores demokrati og over for vores fælles dialog.

En historie om en mand, der ændrer verden.

En mand bor i et hus. Hver dag står han op, læser avis, går på arbejde, kommer hjem, går i seng, står op, læser avis, går på arbejde, kommer hjem, går i seng, står op … Ligesom sin farfar, oldefar og tipoldefar før ham.

Men hvad nu hvis alting kunne være anderledes?
Hvad nu hvis avisen kunne være tyggegummi?
Eller vækkeuret en fugl?
Hvad nu, hvis han kunne flyve til månen?

Velkommen til Teatret Gruppe 38’s største bidrag til Aarhus 2017 – Europæisk Kulturhovedstad.

Velkommen både indenfor og udenfor.

Her er landskaber efter en tsunami; Titanic på første klasse; en mavedanser, der lokker sømænd og landkrabber; et bibliotek uden bøger; den sidste rejse; hjertegribende toner; stille gråd, skibsforlis og frydeskrig.

Teatret Gruppe 38, tasmanske Terrapin Puppet Theatre og schweiziske Trickster-p præsenterer den store teaterinstallation All This Coming and Going i den nye havnebydel Aarhus Ø.

Inden i og uden for 10 store skibscontainere, placeret ved havnefronten på Pier 3, vil projektioner, skygger og levende billeder skildre, hvad der var, og hvad der vil komme.

I løbet af 2018-19 flytter Teatret Gruppe 38 selv i en nyopført teaterbygning, der en del af byggeprojektetet AARhus på Pier 4, Aarhus Ø. Med installationen på Pier 3 inviterer vi publikum til at opleve, hvordan en ny bydel vækkes til live, når kunsten flytter ind.

All This Coming and Going præsenteres med støtte fra

Vi bærer alle på et eller flere fald – store eller små. Værst er de fald, der er så store, at samvittigheden har svært ved at rumme dem.

Den beundrede forsvarsadvokat Johannes kæmper altid for de svage. Men en aften møder han sin godheds begrænsning; en ung kvinde falder i floden fra en bro, og Johannes gør intet for at redde hende.

Der er ingen rationel grund. Da hans mod og moral sættes på prøve, står de simpelthen bare ikke mål med hans eget selvbillede. Men var Johannes sprunget i vandet den aften, hvis der havde været tilskuere?

Teater Får302 har som det første danske teater fået lov til at dramatisere Albert Camus’ hovedværk fra 1956, der afslører menneskets hang til selviscenesættelse.