BØLGEBRYDER

Oplev den utrolige historie om den unge Jenny, der svømmede hele vejen over Kattegat.

29 timer. Så længe svømmede Jenny Kammersgaard, da hun i 1937 svømmede over Kattegat.

Hun svømmede i mørkt og koldt vand, midt på det åbne hav.
I en tid hvor vejrudsigter og våddragter ikke fandtes – og hvor eliteidræt var bandlyst for kvinder.

Jenny tvivlede aldrig på sig selv, men hendes bedrift var ikke uden udfordringer.

I BØLGERYDER bringer skuespiller Ulla Vejby svømmerens mod
og stædighed til live, når hun fremfører, hvordan Jenny Kammersgaard bidrog
til at ændre samfundets syn på,
hvad mennesker, og ikke mindst kvinder, kan udrette.

Ulla Vejby, du måske kender fra Badehotellet og Sygeplejeskolen, modtog CPHCulture-prisen Årets skuespiller/ skuespillerinde 2025 for BØLGEBRYDER.

Hun blev samme år nomineret til en Reumert for sin rolle i forestillingen.

 

 


Forlæng din teateroplevelse med en langbordsmiddag

Spis sammen med skuespiller Ulla vejby og dramaturg og teaterleder Marion Vick

Den 20. oktober kan du tilkøbe spisning ved langbord sammen med kunstnere bag forestillingen og andre publikummer.

Servering efter forestillingen kl. 17.00, og serveringen finder sted fra kl. 18.15 ved langbord på Øens Madhus.

Efter tilkøb af mad og drikke, skal du ikke foretage dig yderligere.

Se priser og få mere information om mad og drikke på Øens Madhus.

 


 

ÅRHUNDREDETS ROSE

Se Pia Rosenbaum i en gribende iscenesættelse af den amerikanske dramatiker Martin Shermans værk Rose fra 2001.

Hun lo.
Og så pudsede hun næse. Hun var forkølet.
Kuglen ramte hende i panden.
Den ramte hende midt i en tanke.
Hun var ni år gammel.

ÅRHUNDREDETS ROSE er et portræt af en stærk og særpræget jødisk kvinde,
der minder os om nogle af de store begivenheder, som formede det 20. århundrede.

Vi starter i en lille landsby i Ukraine under de russiske angreb i starten af århundredet.
Rose flygter, og efter en lang rejse ender hun ved et tilfælde i Atlantic City, hvor hun bliver hotelejer.

Som 80-årig, sidder hun og reflekterer over sit liv, og især over alle tabene.

 

Pia Rosenbaum i scenografien til forestillingen Århundredes Rose - Teatret Gruppe 38 2027

 



Tilkøb en servering mad og drikke før din forestilling

Den 9. og 10. marts kan du tilkøbe mad og drikke på Øens Madhus.

Serveringen foregår den 9. og 10. marts på Øens Madshus kl. 18.00-19.00,
og du foretager tilkøbet via Teatret Gruppe 38 ved billetkøb.

Efter tilkøb af mad og drikke, skal du ikke foretage dig yderligere.

Se priser og få mere information om mad og drikke på Øens Madhus.


 

DET BEGYNDER AT BLIVE KOLDT OM FØDDERNE

En livsbekræftende rejse mod døden.

Han er en mand, der gennem hele sit lange liv har været tilsmilet af forsynet.

Ud over et par aldersbetingede småskavanker, føler han sig stadig rimelig rask og rørig, hvorfor han ikke tidligere har skænket livets afslutning mange tanker.

Men inden for det seneste år er tre af hans nære venner gået bort.
Sammenholdt med det faktum, at magasinet Ældresagen er begyndt at dumpe ind gennem hans brevsprække, har det bevirket,
at han føler et stigende behov for at forholde sig til den kendsgerning, at også han skal dø inden for en overskuelig fremtid.

Han synes allerede, han begynder at blive kold om fødderne?

 

hans rønne binder sine sneakers i forestillingen det begynder at blive koldtom fødderne - spiller på teatret gruppe 38 2026

 



Tilkøb en servering mad og drikke før din forestilling

Den 29. og 30. september kan du tilkøbe mad og drikke på Øens Madhus før forestillingen kl. 19-30.

Serveringen foregår både den 29. og 30. september på Øens Madshus kl. 18.00-19.00.

Efter tilkøb af mad og drikke, skal du ikke foretage dig yderligere.

Se priser og få mere information om mad og drikke på Øens Madhus.


 

9 EPISTLER OG EN BOLLE MED SMELTET OST

Oplev en af vores mest efterspurgte forestillinger, når Teatret Gruppe 38 og madkunstner Jakob Vinkler
byder indenfor til en helstøbt oplevelse i krydsfeltet mellem mad- og scenekunst.

Vi deler ofte vores liv op i faser. Og imellem faserne er overgangene og kriserne. Forandringerne og vendepunkterne.

I 9 EPISTLER OG EN BOLLE MED SMELTET OST stiller vi skarpt på disse mellemrum som værende den naturlige tilstand i livet.

Og vi serverer hele herligheden sammen med en særlig fem-retters menu, der smager så vidunderligt, at øjenbrynene ryger helt op i panden.

Her smelter et dionysisk måltid sammen med længselsfulde fortællinger og giver smagsmæssige små ekkoer til det, vi hører, og det vi ser.

9 EPISTLER OG EN BOLLE MED SMELTET OST er en oplevelse med bordet som scene.

Både maden, det iscenesatte bord og fortællingerne, musikken, sangene, billederne og duftene forholder sig til overgangene i livet,
og stimulerer alle sanser i et ligeværdigt samspil.

Så mød sulten og tørstig op til en forestilling, der taler til alle sanser.

dækket rundt bord med et lærred hængende over sig

JAKOB VINKLER

Jakob Vinkler har base på Djursland og arbejder både med rummet omkring måltiderne og med selvet måltidet som et værktøj til at arbejde med mødet mellem mennesker.

Han er drivkraften bag en lang række nytænkende og vilde madprojekter, som udspringer fra Østjylland.

“Kombinerer du kærligheden til gastronomien med teatrets scenografiske virkemidler
og ønsket om at bringe mennesker tættere sammen, ja, så har du Jakob Vinkler.”
Jyllands-Posten

Jakob Vinkler udgør, sammen med billedkunstner Ulla Lundsgart, den kunstneriske ledelse hos The Garden Studio på Djursland i Homå.
The Garden Studio arbejder bl.a. med tværkunstneriske samarbjeder som 9 EPISTLER OG EN BOLLE MED SMELTET OST og workshops for virksomheder.

 

SE!

En sansemættende forestilling med billeder, animation og musik for babyer og mindre børn.

Jeg er en fod, et øje, en mund, en stemme. Jeg er bølger og sol.
Jeg er fugle og stjerner.
Jeg er en verden i verden.

I denne forestilling kan du nyde smukke, abstrakte mønstre og billeder. Og se krop, lyde og musik i bevægelse.

Med forestillingen SE! skaber Gertrud Exner en finurlig fortælling om at være til i en kompleks verden.

En fortælling der formidles med enkle, overraskende, men letaflæslige greb, så den fascinerer og betager
både helt små børn og de lidt større.

 

VI SKAL GØRE DET IGEN

En poetisk og lettilgængelig forestilling for børn og deres voksne. Nyd en skildring af
hverdagens magi sammen i vinterferien.

Vi kender alle de helt særlige, enkle øjeblikke, som, vi ønsker, aldrig vil ende.

Kom med til en nærværende forestilling for mindre børn, der hylder sneboldkampene og kælketurene,
forårsmadpakken i solskinnet mens alt springer ud, den vilde leg på byggelegepladsen,
og lyden af gummistøvlerne i de tørre blade.

VI SKAL GØRE DET IGEN er fortællingen om et barns liv i børnehaven, og om den store glæde i de små intense hverdagsoplevelser.

Om hvor vidunderligt det er at glæde sig til at starte i skole, og hvor svært det er at give slip på den verden, vi kender.

Kom med og se en vedkommende teaterforestilling for børn i vinterferien.

THE GAME

Tør du spille om malkekøer, guldbarrer, klimahensyn og halmballer?

THE GAME fletter spildesign, scenekunst og politiske spørgsmål sammen i en oplevelse, du ikke må snyde dig selv for.

Vær med, når Trickster-p gæster Teatret Gruppe 38 og udfordrer deltagerne i THE GAME til at reflektere over moral,
magt, økonomi og klima, i en sjov, legende og tankevækkende ramme. Uden løftede pegefingre.

Hvem styrer egentligt spillet i den verden, vi er en del af? Og kan vi selv være med til at ændre reglerne undervejs?

Sætter du din nyanskaffede okse fri i vild natur, eller sætter du den i produktion for at tjene en guldbarre? 

 

 

 


Tilkøb en servering mad og drikke før din forestilling

Den 16. og 17. september kan du tilkøbe mad og drikke på Øens Madhus.

Serveringen foregår både den 16. og 17. september på Øens Madshus kl. 17.30-18.30.

Efter tilkøb af mad og drikke i forbindelse med dit billetkøb, skal du ikke foretage dig yderligere.

Klik her og se priser og få mere information om mad og drikke på Øens Madhus.

 

legetøjsko og hånd i The game med trickster p på Teatret Gruppe 38

Trickster-p

Trickster-p er et schweizisk teaterkompagni, der består af kunstnerduoen Cristina Galbiati og Ilija Luginbühl (fra kantonen Ticino).
De arbejder tværfagligt og udfordrer grænserne for traditionel scenekunst ved at blande forskellige discipliner.

Deres forestillinger er ofte kendetegnet ved, at publikum kropsligt inddrages, fx ved at bevæge sig rundt i flere installationsrum.
Et eksempel er forestillingen Eutopia, der også anvender er produceret med spildesign som format.
Du husker måske Eutopia, der tidligere har været på programmet her på Teatret Gruppe 38.

I 2017 modtog Trickster-p den prestigefyldte Swiss Theatre Award.

KAN DU HOLDE PÅ EN HEMMELIGHED?

Teatret Gruppe 38 afslører meget sjældent forestillingernes maskinrum. Som en tryllekunstner holder på sine tryllerier, holder vi af at bevare mystikken omkring ”urværket”.
Men i forbindelse med BAG OM KULTUREN inviterer vi 20 gæster til et sjældent indblik i, hvordan Teatret Gruppe 38, sammen med franske og danske kunstnere,
har skabt forunderlige scenografiske løsninger i forestillingen DU MÅ VÆRE EN ENGEL, HANS CHRISTIAN.

Vi afslører – helt eksklusivt – forestillingens hemmeligheder og finurlige detaljer.
Hvis du altså kan holde på en hemmelighed?

Efter besøget bag kulisserne kan du tage med på rundvisning i teatret.

Verden rundt

DU MÅ VÆRE EN ENGEL, HANS CHRISTIAN modtog en Reumert, da Teatret Gruppe 38 producerede forestillingen i 2006,
og siden har den spillet i bl.a. Australien, Frankrig, Tyskland, Taiwan og Portugal.

Kom med, når Teatret Gruppe 38 markerer 150-året for H.C. Andersens død med deres prisbelønnede hyldest til en af vores største digtere: H. C. Andersen.

 

Se forestillingen

DU MÅ VÆRE NE ENGEL, HANS CHRISTIAN spiller på Teatret Gruppe 38 fra den 30. septmeber-7. oktober 2025.
Lad mig lige se, om der er ledige billetter.

 

Bag om kulturen

Den 8.-18. oktober holder byens kulturliv åbent hus – og du er inviteret med. Med Bag om Kulturen kan du opleve ti dages kultur og aktiviteter for alle i hele Aarhus.
Og du kan møde dem, der hver dag arbejder med dans, musik, litteratur, teater og billedkunst.

Kultursamvirket i Aarhus repræsenterer 66 forskellige kulturinstitutioner, og med Bag om Kulturen sætter vi fokus på alle dem, der former det kulturelle landskab i Aarhus.

Se mere om Bag om kulturen

DEN FREMMEDE

Kom med helt tæt på Albert Camus’ tidløse karakter i denne nye fortolkning af en klassiker.

Marsault er en ung mand, der bor i 1940’ernes Algier. Efter at have deltaget i sin mors begravelse bliver han involveret i en række begivenheder, der fører til hans arrestation – og en anklage for mord.

Under retssagen rejser der sig spørgsmål om Mersaults personlighed, hvilket får skæbnesvangre konsekvenser for den franske kontormand.

DEN FREMMEDE er baseret på den franske forfatter og nobelprismodtager Albert Camus’ klassiske roman af samme navn. Se en gribende fortælling fyldt med dynamiske karakterer og sindrige dialoger,
der udforsker temaer om eksistentialisme, fremmedgørelse og det absurde i den menneskelige eksistens.

Det er en forunderlig og tænksom fortælling. Med på scenen er Durita Dahl Andreassen, der sammen med Teatret Møllens Klaus Andersen, udforsker Camus’ tidløse værk.

Se en medrivende forestilling, der med garanti vil efterlade et varigt indtryk på dig.

 

LABYRINTEN

LABYRINTEN skildrer vores fornemmelse af tidens gang, hvordan tidens hastighed synes at accelerere over årene
– og hvordan tiden nægter at lade sig bremse.

Forestillingen udspringer af personlige erfaringer med at stå cirka midt i livet.
Et sted der er lige så tæt forbundet med børns fødsel som med nære relationers død.

Publikum møder tre dansere i hver deres følelsesmæssige tilstande.
De bevæger sig gennem et dragende og sløret landskab af lys og lyd på en måde, der vækker associationer og betager publikum.

 

 

LABYRINTEN er det første værk af tre i en serie, der reflekterer over tid og livets faser. Alle tre værker kan ses hver for sig.
Titlen henviser til livets labyrintiske forløb og fokuserer på livets forskellige faser, deres forskellige rytmer eller tempi.
Og den skrøbelige skillelinje mellem liv og død.

Forestillingen er skabt af Marie Topp i tæt samarbejde med et dedikeret kunstnerisk hold.
Værket forener lyd, lys, kostume og bevægelse til en samlet, sanselig helhed.

Se en smuk og betagende danseforestilling, der er præget af imponerende forståelse for æstetik og kropsligt sprog. 

 

kvinde står med armene åbne på foto fra danseforestillingen The Labyrinth

Om Marie Torp

”At opleve en milliard år – på én intens time.”
Sådan beskrev en anmelder engang en forestilling af den internationalt anerkendte koreograf Marie Topp.

Marie Topps værker har en hypnotisk effekt på sine tilskuere.
Ved at opbygge landskabslignende scenarier på scenen, skaber hun intense oplevelser for publikum.