Forestillinger

Aaben Dans

Ai-ai-ai

En humoristisk danseforestilling om krop og teknologi

Teknologien er over os, i os og mellem os. Vi elsker at spille, tjekke snapchats, sende sms´er og se Youtube – på hver vores skærm. Vi er i kontakt med hele verden. Men måske slet ikke med ham eller hende, der står ved siden af. Eller os selv.

Hvad gør man, når man gerne vil tale med en, der hellere vil blive ved sin skærm? Hvornår er man egentlig rigtig sammen med nogen? Og tænk hvis den, man er sammen med, faktisk er en maskine?

På scenen møder vi Folmer, Ole og Antoinette, der på humoristisk vis udforsker vores verden, der er fuld af skærme, kunstig intelligens og det nødvendige menneskelige nærvær.

En begavet kommentar til vores afhængighed af skærmens kunstige figurer. Med Ole Birger Hansen som uovertruffen cyborg.

  • Aldersgruppe:

    1.-5. klasse
  • Varighed:

    45 min.
  • Koncep, koreografi, instruktion og scenografi

    Thomas Eisenhardt
    Catherine Poher
  • Dans og koreografi

    Antoinette Helbing
    Ole Birger Hansen
  • Skuespiller

    Folmer Kristensen
  • Musik

    Fredrik Lundin
  • Spilletider

    15.-17. sept. 2019
    15. sep. kl. 15
    16. sep. kl. 10 & 11.30
    17. sep. kl. 11.30 & 17
  • Seniorteater 55+

    Man skulle tro, at det var løgn; forestilling, en kop kaffe/te og et stykke kage for 70 kr.* Et tilbud for alle unge mennesker på 55+ til forestillingen den 17. sep. kl. 17

    *Vælg ”seniorteaterbillet55+" ved bestilling. Der er et begrænset antal seniorbilletter til rådighed.

Handikapfaciliteter

Teatrets sale, toiletter osv. er i stueplan. Kontakt venligst teatret før du skal ind og se en forestilling, hvis du er kørestolbruger. Så kan vi sammen finde ud af, hvordan vi giver dig den bedst mulige plads under den pågældende forestilling. Enkelte forestillinger kan være uegnede for kørestolbrugere – i så fald er det oplyst under ‘Info’ på den enkelte forestillings side her på hjemmesiden.

Teatrets administration er på 1. sal, hvortil der desværre kun er adgang via trapper.

Parkeringsforhold

Det er muligt at parkere kort fra teatret mod betaling i områdets parkeringskældre og på diverse parkeringspladser – fx på Thit Jensens Gade (drej til højre fra Bernhard Jensens Blvd.), hos Navitas, Q-park ved Havnens Perle og Q-park ved Z-huset.

Derudover er der midlertidige gratis parkeringsbåse, der kan benyttes i min. 3 timer, på Bernhard Jensens Blvd., hvor letbanen i fremtiden skal anlægges.

Har du spørgsmål angående parkering, er du altid velkommen til at kontakte os.